Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/635

ffi22 LISTER OG MANDALS AMT. sinde været fri for sjørøvere, som vel oprindelig bestod af de nordtyske byers bærme, men efterhaanden optog de i sig ud- skud(let fra andre Europas lande. Men aldrig havde usikkerheden tillands og tilsjøs været saa stor som i det 16de aarhundrede. Kapere, som havde tjenstgjort i Kristian II’s krige, grevefeiden og syvaarskrigen, skulde leve, selv om deres bedrift ikke havde det lovlighedens præg, som de under krigene udfærdigede kaperbreve gav den. Fribytterne var i den første tid venner med den fattige kystbefolkning. Bønderne paa kysten stod undertiden i ledtog med røverne, for hvem de forrettede spiontjeneste, ja præster og fogder kjøbslog og hælede med dem endog i len, hvis indehaver havde særlig forpligtelse til at modarbeide uvæsenet. Paa Lister havde saaledes i 1553 en foged Hans von Bremen og præsten Michel Schyt drevet handel med de sjørøvere, som kom til hav- 11ene, ja endog lensherren Ode Stigssøn, der havde befalingen over den flaade, der skulde holde Nordsjøen og de danske strømme rene for sjørøvere, var mistænkt for at drive den samme trafik. Efter grevefeidens slutning og især under krigene mellem England og Skotland tog sjørøveruvæsenet udenfor den norske kyst et hidtil ukjendt opsving. Endnu i 1547 laa skotske fri- byttere i norske havne og delte sit rov uden at antastes af nord- mændene; men landets indbyggere fik mere og mere Skræk for de fremmede gjæster. Navnlig stod der skræk af engelskmanden. I en skrivelse fra K7’i8ffiPfIt Jfunk til Kristian HI, dateret Flekkerø den 28de juli 1558, heder det: «Bønderne her i lenet klager over, at engelske og andre sjørøvere tager fra dem kvæg, fetalje og anden del. Hvortil samme engelske svarede, at dersom bøn- derne vilde blive paa deres gaarde, da vilde de give dennem dobbelt, for hvis de finge af dennem. Nu flyr bønderne for dem, derfor u11dskylder de sig, at de nødes til at tage faar, lam og gjeter til deres spisning.» Mindet om denne tid lever endnu i sagnet paa Jæderen og Lister. Ogsaa franskmænd eller dynker- kerne, som disse røvere efter sit fornemste udgangspunkt i al- mindelighe(l’kaldtes, røvede hos de norske bønder. I regelen kom røverskibene under den norske kyst enkeltvis, naar de ikke hørte til en eller anden stormands flaade. Der er ogsaa eksempler paa, at en røverhøvding kunde have flere skibe til sin raadighed. I 155O, da røverierne havde naaet en foruroligende høide, blev det befalet lensherrerne over de norske hovedlen at udruste hvert sit orlogsskib mod sjørøverne, og over denne eskadre sattes Otte Stigss(m. Udrustningen blev bekostet af norske lensmænd. I de følgende aar blev det paalagt de fornemste byer at udruste orlogsskibe til denne tjeneste. For at have et udgangspunkt for