Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/638

H1sToR1E. 625 «it affgudiske altere», hvilket vel vil sige et helgenbillede. Dette blev forbudt, og kvinden skulde trues med den kristne kirkes ban, «thj hun er jo en affgudjsk menniske». Naar en barselkvinde døde, før hun kom i kirken efter bar- nets fødsel, var det skik, at en anden kvinde iførte sig den dødes klæder og indlededes i kirken i den dødes sted, hvilket blev forbudt paa synoden. Følgende skikke, der blev forbudt, var i brug: Folk gik kun til alters ved paasketider. Kalkens opløftelse under konsekra- tionen blev forbudt ligesom k1okkeringning under altergang Foran hver nadverdgjæst blev der holdt et haandklæde, forat de viede nadverdelementer ikke skulde spildes. De tog hjem med sig af altervinen for at bruge den som lægemiddel mod sygdomme. Om brudefolk heder det, at de vil gaa til alters paa sin bryllups- dag, men saa heder det, at de samme dag med «druckenskab bliffuer megit wskickelige», hvorfor de Søndagen forud skulde gaa til alters. Der klages over den store «wskickeligl1ed, som skeer wdj deris kórmøss, hui1cken huer mand nødis til at holde engang om aarit med stoer bekostning, saa at mange bliffuer der offuer til fattige folk, med stoer affguderij, fraatZerij, druckenskab, mandslet oc anden Guds fortørnelse, ittem de wgudelige sielle- bad, wdi huilke folk hader sig, læser for de døde, dricker sig drucken, met megen anden wgudelighed och wtilbørlighed der wdj skeer». Præsterne har paa denne tid havt mange stridigheder med menighederne; disse vilde ikke ofre paa de store høitider, men især gjorde de vanskeligheder ved at betale tiende, særlig den fjerde- part af tienden, som kaldtes bondelodden; videre vilde bønderne yde forskjellig tiende, eftersom aaret var, og af laks, kvæg og rug vilde de ikke betale tiende, og ikke heller vilde de bringe tienden til præsten, men denne skulde hente den paa gaardene. I den katholske tid deltes tienden i fire dele, til bispen, kir- ken, præsten og de fattige; den sidste del «bondeluten» beholdt man i regelen inden sognet til fordeling mellem dettes fattige. Den danske ordinans paabød, at tienden skulde deles i tre dele, til kongen, kirken og præsten, hvilket førte til, at bøn- derne i virkeligheden delte tienden i fire dele og selv beholdt den ene fjerdedel. De søgte ogsaa paa andre maader at formindske ydelsen. Bønderne, hvis forfædre iWsin tid havde vedtaget at betale tiende til den katholske geistlighed, følte det som uretfærdighed, baade at kongen bemægtigede sig en del af, hvad der var helliget Gud, og at de dem paatvungne «kjætterske» præster indtog de 40 — Lister og Mandals amt.