Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/642

Denne siden er ikke korrekturlest

H1sToR1E. 629 lossede i distriktet. Til bymark udlagdes gaardene Grim og Eg. 6te mai 1642 blev det forbudt bønderne at handle med udlæn- dinger og indenlandske, med mindre de flyttede ind til byen, og al handel paa udhavnene skulde ophøre. Ved reskript af 30te april 1643 blev disse privilegier end yderligere udvidede, skjønt byen dengang endnu kun talte 31 huse i Elvegaden og østre Strandgade. Ifølge disse skulde byen have 2 borgermestre, 6 raadmænd, byfoged, byskriver og forskjellige kommunale bestil- lingsmænd. Præster skulde borgerskabet selv kalde efter ordi- nansen. Byen skulde bygges i en ordentlig kvadrat, 16O0 alen paa alle sider. Til udmark skulde gaardene Grim og Eg efter den tidligere bestemmelse tjene. Ligeledes gjentages den ældre bestemmelse om, at Kristiansands borgere maatte handle med bønder og fremmede fra Sira til Gjerden, at de store eller smaa skibe, som byggedes her, ikke maatte sælges til fremmede før efter 12 aars forløb; defensionsskibene, som ikke maatte af- hændes, før de var 15 aar gamle, og mindst skulde maale 120 læster, skulde nyde toldfrihed for de varer, de indførte. Ingen, som kunde faa hyre paa borgernes skibe, maatte søge andensteds hen. Borgerne skulde have eneret til handelen inden det privile- gerede distrikt, og de omboende bønder maatte ikke drage til Holland for at kjøbe varer til Salg paa landet; men byens bor- gere skulde være forpligtede til at forsyne bønderne med Salt og andre fornødenheder. Ved kongebrev af 29de juli 1646 fik byen derhos 2 torvdage, nemlig Onsdag og lørdag. Til trods for alle disse særegne begunstigelser vilde byen ikke trives, og allerede under 1ste marts 1647 nødtes borgerskabet til at indgaa med andragende om nye lettelser. I dette heder det udtrykkelig, at vistnok har Kristiansand navn af by, men er dog nærmest at regne for en ubeboet flekke og en ringe menighed. Ihvorvel de af byens grundlægger givne privilegier blev fornyede af hans efter- mand, havde byen vanskelig for at tage sig op. Befolkningen, der i lang tid udelukkende synes at have bestaaet af de fra omegnen indflyttede ubemidlede bønder, har neppe havt indsigter ud over den simpleste haandværksdrift. Først i aarhundredets sidste to tiaar naaede befolkningen et antal af 1200—-140O mennesker. Agdesiden amt bestod af Nedenes, Raabygdelaget og Mandal indtil 8de august 1664, da Mandal toges fra og lagdes til Lister amt. Da bispen dr. Kristian Madssøn Tausan i 1680 afgik ved døden, blev dr. Jakob Jenssøn Jersin hans eftermand, og efterat han havde overtaget embedet, flyttedes bispestolen fra Stavanger til Kristiansand, efter hvilken by stiftet nu ogsaa fik navn. Ved reskript af 6te mai 1682 blev det nemlig bestemt, at