Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/650

HISTOR1E. 637 englændernes besiddelse, og at der ventedes en division udenfor Kristiansand. For at redde Kristiansand by fra en storm og den visse ødelæggelses rædsler forlangtes det i Kristiansand lig- gende 70—kanonskib udleveret. Gjorde batterierne modstand og fyrede paa skibene under deres indseilingi havnen, maatte byen finde sig i sin skjæbne, og al privat eiendom vilde blive konfi- skeret; men afholdt de sig fra en forgjæves modstand mod to britiske 74—kanonskibe, skulde byen og al privat eiendom blive urørt og respekteret. General Tolriesen svarede, at det i havnen liggende orlogsskib ikke stod under hans kommando. Tilladelse til britiske skibes og troppers indløb her i havnen kunde ikke bevilges, og gjordes forsøg derpaa, vilde generalen forhindre og tilintetgjøre dette ved de midler, som var ham betroet. Om eftermiddagen holdt eskadren med «Spencer» i spidsen ned mod Kristiansholms batterier. Men efter en kort kamp mel- lem linjeskibet «Teksel» og den i Kristiansand stationerede kanonbaadflotille fandt sir Robert Stopj’ord, at han intet kunde udrette, og drog om aftenen igjen bort. Forat Kristiansand ikke skulde blive rammet af den samme skjæbne, som var overgaaet Kjøbenhavn, om linjeskibet skulde blive liggende her, seilede «Prins Kristian Fr-edrik» fra Kri- stiansand til Fredriksværn i slutningen af september; det for- enede sig med «Louise Augusta», og senere blev linjeskibene og en del af den norske flotille ført over til Fredrikstad. Det følgende aar blev linjeskibet «Prins Kristian Fredrik» efter en haard kamp med 2 engelske linjeskibe sat iland paa Sjællands odde, taget af englænderne og brændt Der var 61 mand faldne og 120 saarede. De engelske linjeskibe var «The Stately» og «The Nassau», hvert af lige styrke med «Prins Kristian Fredrik». Ved tabet af den danske flaade var Norge afskaaret fra for- bindelsen med Danmark, men man skaffede sig hurtig en skjær- gaardsflaade, og der udrustedes kapere. Den tyske geolog Leopol(l von Bueh, som paa denne tid reiste i Norge og opholdt sig nogle dage i Ny-Hellesund, skriver om skjærgaardsflaaden den 30te Oktober l808: Den haarde nød har efter tabet af den store flaade skaffet den danske stat en herlig skjærgaardsflaade som ved et trylle- slag i faa maaneder. Nu ligger der i hvert sund, næsten i hver havn ved kysten en saadan kanonbaad, der er som et batteri. Mandskabet kaldes til fra den nærliggende egn; det er sæd- vanlig opøvet i manøvrene, og nogle fægtninger med engelske orlogsbrigger har vist dem, hvad kanonbaade under dygtig kom- mande formaar at udrette. Man kan sammenligne en saadan