Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/70

GEOLOGI. 5“Y Udenfor Asperøen støder Lyngdalsfjorden og 0ftefjorden sammen, og dybden er her 245 m.; saa grunder fjorden pludse- lig op til 50 m. og derpaa til 3 m., hvorpaa dybden atter, længer ind i Lyngdalsfjorden, bliver 116 m. Selve Asperøen ligger paa fjordens nordside, der hvor denne er grundest, og den bestaar af aur og løse blokke; paa fjordens sydside sees resten af morænen liggende paa det faste land over havets niveau. 1sbræen har efter dette paa en tid fyldt Lyngdalsfjorden til Asperøen og her foran sin ende afsat hin 1noræne. Atter en anden moræne ligger i en mærkværdig situation paa Spangereid. Fra Grønfjorden gaar .]aasun(l ind til Lenefjorden, og dennes søndre del er skilt fra havet ved Spangereid, der be- staar af løse masser, som pa-a det laveste kun naar 3 m. op over havets niveau. Her er imidlertid imellem Lenefjorden og havet, bag eller nordenfor Spangereid kirke, en moræne, som i en høide over havet af 30 m. støtter sig til fje1det. Lenefjorden er da ligesom Grisefjorden at opfatte som ind- sjøer med foranliggende moræner, men hvis høide over havet er saa ringe, at havvandet søger ind. Moræner optræder foran KíZ6).ïOi’d(’]l i Vennesla, Øydnemtu i Nordre Undal og foran Lygne i Hægebostad, saaledes som af P. .4. ()yen paavist F oran Kilejjo-i-den antager de isskurede former bræbevægelsens retning nordsyd. Desuden optræder løse masser i et udpræget morænelandskab, en svær endemoræne med flere mere eller mindre ensløbende rygge omtrent lodret paa dalens, fjordens retning. Ved elven Lygnas udløb af Lygne er der fast fjel(l. Foran vandet ligger en temmelig stor endemoræne, som især er ud- viklet paa østsiden, men der findes ogsaa endel ophobet mo- rænegrus paa vestsiden. Terrasselandet foran endemorænen er jevnere og moræne- landskabet bagenfor mere kuperet. 0mkring 30O m. nedenfor Øydnesklev, sydlig for t)y(b1evat-n, i Nordre Undal er en større, udpræget endemoræne, bestaaende af hauge og rygge, som hæver sig omkring 3 m. over omgivel- serne og ordner sig til en mod dalen konkav bue, der strækker sig fra den ene dalside til den anden, mere eller mindre sam- menhængende. Fra Grovene i Vennesla sydover forbi Vennesla kirke er i grustag flere steder snit gjennem ikke lagdelt bundmoræne. Et stykke syd for kirken og straks nord for Hunsfoss er en af c1Vc11i gjennemgravet moræne, der efter sin karakter er en ende- moræne. Den har et konveks bøiet overfladetversnit, seet i det store, og bestaar af flere parallele rygge og tildels noget uregel- mæssige hauge, der ordner sig i samme parallelretning som