Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/73

Denne siden er ikke korrekturlest

60 I.1STER OG MANI)AI.S AMT. «Gaarden Kaddeland ligger paa en liden, af ganske horiZontale lag bestaaende a1luvialslette, der er steilt afbrudt ved og forme- delst den tæt forbi flydende elv; i elvebakken, hvor man i et meget tydeligt profil eller rettere face har lagenes udgaaende for sig, kan man adskille 4 afdelinger: a. dybest ligger en sandagtig masse eller et sandigt, temmelig fastnet slam med sjømuslinger (hvoriblandt (rypr-im islandiCa endnu med sin hudbedækning), en afleining, der her nærmest strandbredden danner elvens bund samt ogsaa, undtagen i flomtiderne, dens side-indfatning, idet den f. eks. ved vor nærværelse, da elven kun var lidet høiere end sin middelstand, steg indtil tre eller fire fod op over sammes overflade, og saaledes udgjorde foden af bakken. Derover er udbredt b. et tre til fire fod mægtigt lag af en sort tildels sandblandet jord, som hovedsagelig synes at skylde opløste vegetabilier sin oprindelse A Videre følger C. en ialt fire til fem fod mægtig masse, ind- befattende forskjellige lag af særdeles vel konserverede pla11te- levninger, med tynde n1el1emlag af sand, der tildels ved et jern- rigt cement er sammengytret til temmelig faste kager. En del af de i samme forekommende birke— og furukviste var tildels ganske fladtrykte, og det hele erindrer om brunkul- dannelserne. d. Den sidste og øverste “afdeling er en omtrent 1O fod høi sandmasse, der kun har et tyndt dække af eng— eller agerjord over sig; mest bestaar den af fin elvesand (formodentlig opløst gneis), men øverst under madjorden er den grov og fremstiller her næsten et eget lag af ganske smaa rullestene.;—- Om bladene i laget ytrer han: (‘— de vegetabilske levninger er især blade af løvtræer, som fremdeles vokser i egne11, saasom asp, or, birk og ek, men des- uden ogsaa stykker af stammer og rødder, kviste og bark af de samme træart“er, endvidere sivstængler, mosarter, hasselnødder, furukongler og naale af furutræet, ekenødder, trækul, et blad- fragment midt inde mellem løvmasserne syntes at være af en tangart; mellem løvet bemærkedes endelig ogsaa vingedækker og andre dele af skal-insekter.» I Undalselven mærkes undertiden brakvandet til langt ovenfor Valle. Paa begge sider af Undalselven ved Valle og Vigeland er en slette, som faa fod under overfladen synes at bestaa af et eget slags ler, der i det mindste paa nogle steder igjen hviler paa sand. Ved elven paa præstegaarden“s grund, ved randen af en myr, saa Keilhau et 2 m. mægtigt lerlag fuldt af glimmerrig sand; den indeholdt til kul forvandlede, men yderst tynde, næsten blot som aftryk udseende bladlevninger, der efter formen at dømme neppe