Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/79

66 LISTER 0G MANDAI.S AMT. Allerede i l748 omtalte professor Kalm, som reiste i Norge, landets stigning. Kalm beretter, at man ved en brøndgravning i Kristiansan(l by i en afstand af tre musketskud fra stranden og i en dybde af 8—lO favne ned i jorden havde fundet et gammelt, af rust næsten fortæret skibsanker. Kraft siger, at elvene i Lister og Mandals amt i det 1lide aar- hundrede var langt mere seilbare end nu, saa at skibsfarten den gang naaede lige ind til centrum af skogegnene. «Saaledes gik, efter sagnet, nederlandske fartøier IV—1 mil op i Mandalselven for at indtage trælast,.og i den gamle, 1565 opførte og 1824 nedbrudte Holme kirke fandtes Vindusruder med malede bibelske Scener og aarstal 1604, skjænkede af hollandske skippere, som laa her med sine skibe, og ved Flekkefjord synes ligeledes skibsfarten i fortiden at have gaaet længere ind i landet, da den ældste toldbod skal have været paa gaarden Flikke eller Flikka, der ligger en halv mil ovenfor det nuværende Flekkefjord ladested.» Alle disse beretninger, forsaavidt de er rigtige, kunde for- klares ved udfyldninger af vasdragene, saa at de ikke bliver sikre beviser for en stigning af det faste fjeld i historisk tid. Keilhau har gjort Spørgsmaalet om landets stigning i historisk tid til gjenstand for indgaaende undersøgelser og anfører nogle saakaldte baadstøer ved Spangereid som bevis for en stigning af landet, idet han ytrer: «Vel slet ikke til at forklare uden at antage et virkelig forandret niveauforhold mellem havet og landjorden er belig- genheden af det af Holm omtalte baad.— eller skibsleie paa Spangereid, et sted, som vi paa vor reise naturligvis ikke forsømte at besøge. Forholdet hersteds er følgende: Lindes- nesets betydelige, for det meste blot af nøgne gneisklipper bestaaende halvø hænger i nordøst sammen med fastlandet formedelst en af sand, singel og blokke bestaa-ende isthmus eller jordtange, hvilken mellem de tvende bugter, som den ad- skiller, og som ved at flyde sammen skulde gjøre halvøen til en ø, udstrækker sig henimod 800 alen fra sydvest til nordøst, og hvilken i sit laveste profil mellem disse bugter ikke paa noget punkt l1øiner sig mer end 9 eller l0 fod over havfladen. Denne lave sandtange er det saakaldte Spangereid, paa og ved hvilket man finder en mængde kjæmpehøie, samt andre mindesmærker fra oldtiden. Blandt de første er den saakaldte Spangs-grav og nogle andre tæt ved den liggende gravhøie her de mærkeligste; man træffer dem vestlig paa eidet, hvor deres grundvold ikkun er mellem l0 og 12 eller i det høieste 15 fod over havet, saa at disse høie, for den tid, som er forløbet siden de opkastedes, vidne om I(fOI’(I7lflfP(Z(’ eller dog kun meget lidet forandrede niveau-