Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/80

Denne siden er ikke korrekturlest

GEOI‘OGI. 67 forholde mellem hav og land. Spang, formentlig en sjøkonge, er vel en person, som Nordens historie egentlige ikke videre kjender, end forsaavidt som hans navn er opbevaret i eidets benævnelse, og desuden er alene det usikre sagn borgen for, at vi virkelig her ser hans grav.» Hertil er at bemærke, at Spangereid ikke har navn efter nogen kong Spang, men det kommer af spöng, en spange, plade, ogsaa liden bro, fordi eidet her forbinder Lindesnes halvø med fastlandet. Kong Spangs navn er vistnok dannet af Spangereid, ikke omvendt, og nogen kong Spang har neppe nogensinde været til. Beviset for landets stigning i historisk tid bortfalder imid- lertid af den grund, at disse forment1ige «baadstøer» paa Span- gereid i 1879 af professor O. Rygh blev bevist at være en egen form af grave fra jernalderen — altsaa at sammenstille med, ikke at se i modsætning til, de gravhauge, som findes samme sted. De her optrædende lavtliggende grave er snarere et bevis imod landets stigning end for samme. Runer ved sjøen Framvaren er sat i forbindelse med landets stigning. Nogle runeindskrifter er nemlig her anbragt paa en klippevæg, der hæver sig op af store sjødybder, og i en saadan høide over den nuværende vandstand, at det bliver uvist, hvorledes runeriste1—en har naaet derop. Ved Farsund gaar Helvigfjorden ind i vestlig retning, og fortsætter mod nord i indsjøen Framvaren (Framvarði), der ved en kort strøm staar i forbindelse med havet; denne strøm er nu kanaliseret, men sjøen laa ikke høiere, end at man ved alminde- lig vandstand godt kunde ro op strømmen; niveauforskjellen kan vel ved høivand neppe være mere end nogle faa fod. Fram- varen er 175 m. dyb. Peder Claussøn fortæller, «at sammesteds kaud ingen finde bond der udi »; den er omgivet af meget høie fjelde, der steilt hæver sig op af vandet, navnlig er dette tilfældet paa østsiden, der saaledes er omtrent ubeboet, paa Vestsiden afbrydes de bratte klipper tildels af aabne partier, hvor da straks en liden gaard eller plads er kilet ind mellem bergmasserne. Noget nord for sjøen er der ogsaa her paa Vestsiden en bugt, hvor fjeldene træder tilbage, og hvor der er et ganske smalt og temmelig lavt eid over til Eidsfjorden, en del af den fjord, der gaar ind til byen Flekkefjord; her ligger gaardene Listeid. Omtrent lige imod dette eid er der paa øst- siden et af de høieste og vildeste partier: fra store dybder i sjøen sætter noriten sine steile vægge tilveirs; truende hænger dens mørke masser ud over vandet. Runeindskriften ved Framvaren ligger paa en glat klippeflade,