Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/89

76 LISTER OG MANDALS AMT. I Søndre Undal nævnes fra S—einer en underjordisk gang ca. 100 skridt lang med aabning i begge ender. Overlaget er paa næsten hele strækningen saa stærk, at kreaturerne gaar og beiter der. I heien ovenfor Aavigen i Søndre Undal er en hule, hvor folk — ifølge sagnet — gjemte sig i krigens tid. Hulen er an- tagelig l5 a 2O fod lang. l)er er en meget dyb hule i et fjeld i Gyland paa gaarden Bu(Ial. Der siges, at man ikke har været helt inde i bunden. Fra Øislebø nævnes to huler, Aashelle)—en paa Sjævesland og Thinghelleren— paa Heddeland, hvor der efter sa-gnet holdtes thing. Paa gaarden Sande i Fede er der en revne i fjeldet (’IOer- .Ueldet), som er 4O—5O fod dyb, l fod bred og ca. 4O—50 favne lang; det har truffet, at lam har tumlet sig nedi, og man har kunnet se dem og halet dem op igjen i en rendesnare. For sneskWre(l og .5’t(’)lSZs“I’6’(Z er man ikke særlig udsat i dette amt. Gaardene Ekill og Bredlan(l i Aaseral siges fra gammel tid at have været udsat baade for Sneskred og stenskred. Paa Bredl(m(l har sneskre(l engang taget et hus. Paa et brug i Hamkoll har stenskred for lang tid siden gjort stor skade; alt i Aaseral. Listel i Bakke har været udsat for sneSkred. For ca. 3O aar siden gik paa gaarden Brygge-saa-kli Eiken stenskred, som gjorde adskillig skade paa jord og træer. Lidt udsat for stenskred er gaarden Eigenes i Liknes. Gaarden Sande i Fede har været udsat for stenskred og er det tildels endnu. Ligeledes gaarden eller pladsen 2Vaudenes, ogsaa i Fede, hvor der har gaaet stenskre(l. Sneskred gik i 1901 paa ()sen i Tonstad; der omkom et menneske, idet skredet tog et hus. Sneskred og jordskred er almindelige i Siredalen, men gaardene er ikke udsatte. Rau-stid erne og veirliget. Lister og Mandals amt 1igger, som før angivet, mellem 57Ó 58‘ 55“ og 590 11‘ 3O“ nordlig bredde. Solens 0pgang og nedgang ved sommersolhverv og dens op- gang og nedgang ved vintersolhverv sees for forskjellige bredde- grader i amtet af nedenstaaende tal, der angiver efter stedets lokaltid det øieblik, da solens midtpunkt ved fri horiZont sees netop i denne. Der er i disse tal taget hensyn til straalebryd- uingen eller refraktionen.