Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/107

Denne siden er ikke korrekturlest


96 LISTER 0G MANDALS AMT. tilsammen 2.7 km. lange og en største bredde af 0.7 km., og Sokk(Þ1:afn, 1.5 km. langt. — Revnerne mellem Drangsvøtn og Tovdalsfjorden er farbargjorte. Den paa østsiden af Tovdalsfjorden i Randøsund herred udmun- dende IVtI’(’ Rene er et kort elvestykke, som er afløbet for Hr-e Drangsc:atn, der igjennem et lignende elvestykke, Indre Rone, mod- tager sit største tilløb fra det noget større Indre Drangsvatn. Baade Indre og Ytre I)rangsvatn ligger i niveau med Tovdals- fjorden, saaledes at baade høieste og laveste vandStand er nær havets Da Drangsvøtn faar lidt tilløb, gaar vel oftest strømmen ud af dem, men vender, saasnart sjøen stiger. Da vandene ikke er store, bliver kun en kort tid stærk strøm, og vandstanden baade i Tovdalsfjorden og Indre Drangsvatn ku1minerer paa om- trent samme høide. Baade den Yt1—e og den Indre Rone var grunde og smale, uagtet de i sin tid var blevet noget udvidede. Man kunde kun befare dem med mindre baade. Omkring vandene er adskillig bebyggelse, og navnlig for at lette udførsel af skogprodukter og indførsel af gjødning o. s. v. blev Ronerne farbargjort mellem Drangsvøtn og Tovdalsfjorden i 1879 med bidrag af kanal- væsenet. De 2 kanaler har ca. 6.3 m. bredde og ved lav vand- stand ca. 1.5 m. dybde. Den Tovdalsfjord nærmestliggende kanal har graastensmur paa siderne, og over samme ligger en vinde- bro. Bygdeveien fra I’tre Strømme fører over denne bro. Den indre kanal har ikke murede sider, men er gravet og opmudret med skraaninger paa 45’). Km.9 Vatn ved Roshagen . . O.2 Sokkevatn . . . . O.6 2 Drangsvøtn . . 0.6 16 smaava-ude — ...... . O.6 Samlet areal af ferskvand. . 2.0 Af ferskvandsfiske er her ørret, abbor og aal. Vandene i herredet er ikke særdeles rige paa fisk. Kyst og fjorde. Randøsund herred har en ky.9fstV“(økning mod havet af 8 km.; desuden grændser herredet til Kvaasefjorden og til Kristiansandsfjorden med dens fortsættelse Tovdalsfjorden; derhos er der flere mindre fjorde og bugter, saa herredets kyst er i høi grad udstykket. Udenfor kysten er øgruppen ]?(m(Zøern(9, der danner en sam- menhængende skjærgaard. I)en indre led kaldes R(mdøs1md. Paa Kvaasefjo1—dens vestside er endel boer og skjær