Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/121

Denne siden er ikke korrekturlest

IIO LlS’I’I—ill OG MANDALS AMT. Strækningen øst for Toridalselven naar sin største høide i Skraa“S—ta1(fjel(3et, 260 m. Skraastadheien er det første, som bliver synligt, naar man kommer ind fra sjøen; det øverste af fjeldet ligner en hvælvet skibsbaad, «jolleÞ), baade naar man ser den fra sjøen, sydsiden, men kanske allermest-, naar man ser den fra nordsiden. Den har en længde af ca. 3O—35 m. og kaldes «den omvendte l)aad»; derfra er en vakker udsigt. Mod Toridalse1ven er der steilt fald. Østlig for Skraastadfjeldet ligger paa grændsen mod Tveid K1“ogvasheia, 218 m., og sydlig for denne Buraa.C:eH, vestlig for (Ìiilsvatn ligger Gilsheia. Der er lidt dyrket land ved Gilsvatn og ved sjøen. Hei- Strækningerne har taalelig skog, især ek— og anden løvskog; den er tynd og liden nærmest kysten. Der er ogsaa noget furu. Den sydlige del af halvøen mellem Tovdalsfjorden og Tori- dalselven, det egentlige Oddernes, er en kun af smaa aaser af- brudt slette, der er godt opdyrket og har godt jordsmon, en blanding af mu1djord, ler og sand. Tor-i(lalen er inden Od(lernes herred i den nedre del en trang fjelddal mellem fjeldsider, som er steile, navnlig under «den om- vendte baad». Omkring gaardene Strai og Mosby udvider dalen Sig, og der er paa elvens vestside et for opdyrkning skikket bakke- landskab med ret vakre omgivelser. Landet paa Vestsiden af Toridalselven er ogsaa et aaslandskab med l1øider op over 2OO m.; størst høide naar Hest(1hPia, 292 m., paa grændsen mod Søgne, og sydlig for denne ligger ogsaa nær grændsen (Ïreheia. Aller nordligSt i 0ddernes paa grændsen mod Vennesla naar —S’føleheia 292 m., sydlig for denne op for Høie fabriker ligger Rebaa.s-heia. Den sydlige del af herredet, fastlandet paa vest- si(len af Kristiansandsfjorden og Flekkerøga-bet, har atter en række af heier og aaser. Paa grændsen mod Sogne og Kristiansands kjøbstadsjorder naar Var(leheia 197 m., paa Vestsiden af Fiskaavatn ligger Oili- heia, 162 m., paa østsiden SlPttehPia og paa sydsiden Barlind- ‘l(1lsheia, 159 m., og atter sydligere Stølsheia. 1 den sydligste del paa fastlandet ligger Sk(2V’Zi(’Zt6’í(2, 116 m., S(mdJ)“(1ld og Ve(l(m. Strækningen er taalelig godt skogbevokset, træerne er for- nem1ig furu med lidt ek og andre løvtr(eer. Dyrkbar mark er der langs kysten samt undtagelsesvis mellem heierne i den l101’(lVGSt1’e del. ZVVZ(’,iYZi’8)’(1 øgruppe er den betydelig ø )’tre Flekkerø med om- liggende mindre øer, der er temmelig bjergfulde, men ikke høie.