Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/130

Denne siden er ikke korrekturlest

OI)DI—2RNES H1—:1mE1). l19 Tæt bebygning er der paa Flekkerø øgruppe, hvor befolkningen ved siden af jordbrug ernærer sig af fiskeri. Større ansamlinger af huse findes ved udhavnene, saaledes paa Indre Flekkerø, hvor der før Kristiansands anlæg var ladested og toldstation. Sydvest for Kristianssand ligger den saakaldte Vaajebyg(l, endel gaarde langs stranden, af hvilke den betydeligste er ]O()s. I Toridalens nedre del er kun faa gaarde. Ovenfor Skraastad- heia, omkring Mosby, er bebygget. Heierne i Oddernes herreds vestlige del er kun tyndt bebygget. Husene er overalt af træ og oftest smaa en-etages bygningen Sætre er der ikke. Ved Flekkerø er der ruiner eller levninger af de to gamle fæstninger Fred-riksholm og Ix’1—istianso. Fredriksholm er en rui11, men af befæstningen Kristia11sø er vo1dene endnu synl1ge; der er rester af en vandcisterne midt paa øen og levninger af et hus. I midten af det 16de aarhundrede var Flekkerø sandsynligvis det betydeligste omsætningssted paa Vestagder; med undtagelse af strandstedet ved Hartmark, der senere flyttedes til Mandals- elvens udløb, synes der intet toldsted at have vær-et. Ved det i Flekkerø værende toldsted kom der sjørøvere og skotske og engelske kapere under krigen i midten af 16de aarhundrede mel- lem England og Skotland og forhandlede her sine priser. Lens- manden paa Agdesiden, Otto Sfigsøn, der l542 fulgte Slig Bagg1— som befalingsmand over Lister len, blev i l55O be0rdret at hemme dette uvæsen. I 1553 føres der paany fra lybeckere og rostockere klage over overlast af sjørøvere paa Agdesiden, med hvem Otto Stig- sans egne folk havde partet. I l554 og 1555 vedblev x-:skalke og sjørøvere —, nu tillige franske, at drive sit Spil paa Agdesiden I det sidstnævnte aar sendtes en flaade under admiral .lIoge1e.v GyIlensðerne til Flekkerø, hvor denne ifølge Peder Claussøn blev liggende næsten hele sommeren l555. — Gyllenstjerne foreslog anlægget af en befæstning paa en af eerne i havnen. Stedet valgtes paa den under Ytre Flekkerø liggende Gammelø, og her opførtes «Flekke)—ø slot-—ɔ eller FZekk(1rehu.v.— øen er siden kaldt Slotsøen. Fortifikationen bestod .kun i et blokhus af ekeplanker. Peder Claussøn siger, at den var til ingen nytte, =l:efterdi Fribyttere og Sjørøvere have Havne nok her under Landet at søge til foruden denne» (Flekkerø). I 1564 lod ()h)—i.stiem .lI1m(“h ((slottet» rive og ma-terialer og kano11er bortføre. I l635 lod Kristian IV opføre nogle Værker af sten paa Kristiansø, en liden holme under gaarden Møvig, i havnen. Senere begav kong Kristian sig fra G1iickstad til Flekkerø for at overbevise sig om, at værkerne udførtes efter enske.. I l64l var Kristian IV atter paa Flekkerø, og ved denne leilighed fore-