Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/159

Denne siden er ikke korrekturlest


148 LISTER OG 1uAN1)A1.s Au-r. Faar . . 242 Gjeter . . . 7 Svin . 72 Hø11s . . . 583 Biku ber .......... 36 Kvæget har hidtil været blandet med lyngdals-, setesdals- og telemarkskvæg, men man har i senere aar søgt at faa ublandet telemarkskvæg. Der sælges lidet kvæg Heste kjøbes til bygdens forsyning. Faareholdet og Salg af faar er aftaget, men svineholdet er til- taget. Der sælges lidet kjød og flesk. Melkeproduktionen er tiltaget, men Salg af melk er a-f liden betydning Der sælges meget Smør og noget ost. “ I Hægeland er der ikke noget meieri eller ysteri. Skogen er væsentlig furu— og birkeskog, der er en del gran og asp og lidt ek. Skogen er væksterlig„ og furuen trives bedst. Hægeland er i det hele vel forsynet med skog; her er ikke alene tilstrækkelig skog til herredets egen forsyning, men der af- sættes aarlig ikke ganske ubetydelige kvanta skogprodukter. Paa sti-ækningen vest for Toridalselven, sydlig for Gaaset1aa- vatn og sydover til Langelandsheien er der aasrygge, der idelig veksler med større og mindre tverdale. De ned imod vasdragene og dalførerne heldende aaslier er vel bevokset med furuskog, der har været gjenstand for stærke hugster. Lang()landshWeien er at regne for afskoget; kun de ned imod Langelandsel-ven heldende aaslier har endnu lidt skog. Aaserne søndenfor Langelandselven er kun sparsomt forsynet med skog; dens forekomst indskrænker sig væsentlig til de nærmest ovenfor vasdraget liggende skraaninger. Den vestlige del af Hægeland er stærkere b(1bygget, men daarligere forsynet med skog; saaledes findes i egnen vestenfor Kiledalen samt Kilefjorden kun lidet furuskog af betydning, den er tillige stærkt blandet med birk, der truer med at fortrænge furuen. Lierne paa sydkanten af Hægelandsvatn og Sandtveid- vatn har væksterlige furuskoge, af hvilke dog store partier er haardt medtagne Af aaslierne i vest for Langelandsvatn er temmelig betydelige dele opdyrkede, ihvorvel ogsaa her skogen optager størsteparten af arealet; den er overgaaet med stærke hugster. Lierne afløses ogsaa her af golde heiestrækninger blottede for vegetation, medens de mellem høiderne løbende tverdale har løvskog tilstrækkelig til b1—ugenes for-Syning med brændsel.