Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/166

Denne siden er ikke korrekturlest


ØVREBØ HEHHE1). 15—5 gaarden Grødal, som hører til Øvrebø herred. Dalen her har temmelig steile sider. Mellem Gnmpedalen og Søgneelvens dal er der en temmelig høi fjel(lstrækning, hvis øverste del kaldes I—Iestheia. Segneelvens dal ligger i Øvrebø herred temmelig høit, men har ikke meget steile dalsider, og der er adskillig dyrkbar mark. I den øvrige del af Øvrebø herred veksler heistrækninger, smaadale og vande med mindre dyrkbare strækninger omkring heiegaardene. De største dyrkbare strækninger ligger omkring Sangeslands- vatn ved Øvrebø kirke, samt langs Fidjeaa, der danner et lidet udpræget-, men temmelig tæt bebygget dalstrøg i Øvrebø herreds sydvestlige (lel. Nordøstlig for Søgneelvens dal ligger MaamCheia. Maa1te toppe i Øvrebø herred er: Høgaasen, 308 m. o. h., østlig for Sangeslandsvatn, Blaaheia„ 306 m., sydlig for Loland; nærmere denne gaard ligger Slofsheia, 304 m., og vestlig for Loland Ta-nballm,

396 m. Sydlig for Lolandsvatn ligger Stegle(jernsheia og østlig for

dette vand Skul(1bergaasen paa grændsen mod Vennesla, og syd1ig for denne paa grændsen mod Vennesla ligger Vardeheia, 309 m. Alle disse fjelde ligger sy(llig for Drivenesaaens dal. Nordlig for denne ligger østligt Engelandshei(1, 288 m., længer mod nordvest Sandr17)heia, 336 m., og længer imod nordvest østlig for Fjelle- stad LWPinhei(1, 349 m. De største høider i Øvrebø herred naar op til 35O m. Grundfjeldet danner det faste fjeld i den største del af øvrebø; henimod grændsen mod Vennesla herred og Søgne herred er der gammel gi-anit. Jett-egryder er der i IX—’I“(lWl-’((îfl)S—S. I enkelte af de andre fosser, f. eks. G)’(’íb6’8Z(l)ld-SZfO—S’8(3II er der ogsaa nogle smaa jettegryder. Paa gaarden I—Iomme er der en hule. Vasdrag. Øvrebø herred hører til Ottras nedslagsdistrikt og en del til Søgneelvens, hvilke elve før er beskrevne (bind I, pag. l24 og l29). Fossefald i Søgneelven er Kravlc:fossen (bind I, pag. 129l ved Jyraasen i herredets sydligste del, nær Søgne herreds grændse. Der er en dyb, trang kløft, hvor der vanskelig kan flødes last, hvorfor der er anbragt en 6O0 m. lang støderende forbi fossen. Stallæno-fosse:a, straks ovenfor i samme elv, har en høide af omkring 8 à 10 m. I de første 3,Z1 dele af forrige aarhundrede var her en for den tid noksaa stor opgangssag, som forædlede til bord næsten al den last, som førtes i vasdraget. Nu er sagen sløifet.