Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/179

Denne siden er ikke korrekturlest


168 I‘ISTER OG MANDALS AMT. 6. Fra Skar-p-Engeland fortsættelse af Præsteveien vestover til Øvrebø kirke og derfra til Hægeland grændse ved ])omsaas (cfr. bygdevei nr. l i sidstnævnte herred). Veien, der er adskillig be- 11yttet, har en bredde af 2.5 m. og nogenlunde gode stignings- forhold indtil Øvrebø kirke; men herfra forekommer opstigninger indtil 1: 6. Længden udgjør ca. 7.5 km. 7. Fra Setesdalsveien ved Reiers(]al østover til Hægeland grændse, hvorfra fortsættes ned til Røiknes stoppa9ted paa Setes- dalsbanen (cfr. bygdevei nr. 2 i Hægeland). Bredde 3.2 m., stigning l: 15 og længde 1.8 km. 8. I herredet&s sydvestre hjørne (Gumpedalen) gjenstaar endnu fra Greipstad grændse ved Vastre Fidje til Grødal et stykke ældre bygdevei, der i den nærmeste fremtid tænkes omlagt som hovedvei (Brennaasen-Kleveland, cfr. hovedveie). Bredde 3 m., største stigning ca. 1: l0, længde 1.7 km. Den samlede længde af de offentlige bygdeveie inden Øvrebø herred udgør saaledes for tiden ca.;25..9 km. Der er mange rideveie og fodstier i Øvrebø herred, de fleste af lokal betydning og af maadelig beskaffenhed, saaledes: Gaardvei til Greibvslan1l fortsætter som god ridevei til Fine- land kirke Fra Sft(])St(ld over Greibesland og fra Stallemo fører maadelige rideveie til Øvrebø kirke. Benyttes som kirkeveie. Øvrebø herred var i 1899 delt i 5 skolekredse med 112 undervisningsberettigede børn, 4 lærere. Søgne hen-red. Søgne he1“red(239.83 km.2, i 189l 3781 indbyggere, i 1900

3 ö64 indbyggere) udgjør Søgne sogn med Søgne kapel og Greipsfad

sogn af Søgne præstegjeld. Herredet er et lensm-ands(listrikt og et thinglag. Søgne Sogns gamle navn var Sygnu sökn. Greipstad Sogns gamle navn var sandsynligvis Greipstaða sök1e.. Søgne ]I(“)’)’6(Z ligger paa begge sider af Søgneelven. Det har en hoveddal med sidedale og heier og et kystland med en skjær- gaard. Herredet bestaar saaledes af fastland og en del øer, som for det meste er smaa og ligger omkring Songvaarfjord og Flekkerøgabet.