Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/182

Denne siden er ikke korrekturlest


SØGNE HERRED. I7I Dyrket mark er der fornemmelig i heierne vest for dette dalstrøg. Toppe er det trigonometriske punkt Dilleaasen, samt Aastøl- knipen og Lindeaasen, de to sidste paa begge sider af Tronstadvatn. Landet syd for Sandnesbækkens dalføre har flere fjorde, den største er Trysflorden. Vest for denne ligger fra nord til syd Sfiheia, Aasene og Fluheia. Vest for Komlefjorden ligger Bjørneheia og sydlig for denne Eidsveden, 128 m. Østlig for Trysfjorden lig fra nord til syd Loneheia, 167 m., l’oreheia og ‘Skarheia, 125 m. Øerne i Søgne herred er mange og rundt omkring ligger hol- mer og boer; den storste øgruppe er den omkring Ny-Hellesund med J[onsøen, I—Ielleøen, Ska‘)pøen og Kabeløen. Saa er der den øgruppe, hvor Songvaar fyr ligger, og Ud-Haar ogruppe. Det faste fjeld i Søgne er mest granit, men ogsaa grund- fjeldets bergarter har nogen udbredelse. I dalene langs vas- dragene er der forholdsvis betydelige u(lfyldninger med sand og anr. Som mærkværdigt ved Søgneelven omtaler Holm i amtets beskrivelse, at der paa adskillige steder i elvebruddet er løv nogle alen under jorden, som endnu har noget af sin grønne farve El ve. I—Iovedvasdraget er SøgnePlven, der tidligere er be- skrevet (bind I, pag. l29); i herredet ligger Lundeel:)en1 vest- ligere. Lundeelven dannes ved sammenløb af Daa“saaen, S(mdnesb(ekke“ og Ta-ei-(aaen; den sidste danner afløbet for det betydelige Birke- laudsvatn, Tronstadvatn, Mevatn og Rebstadvatn og er hoved- vasdraget. I dette vasdrag flødes; ved sydenden af Tronstadvatn, hvor Tveraaen danner en betydelig fos, tages tømmeret paa land og kjøres til gaarden Kjel]and, hvorfra 1asten igjen flødes. Større baade gaar op til Lunde. Lundeelven har paa den omtrent 2 km. lange elvestrækning fra Torvefjord (havet) til samme11løbet af Daa-saaen og Tveraaen Ved almindelig vandstand kun ca. 3.5 m. fa1d, og omtrent halv- PaYten af elvestrækningen eller op til forbi Kjellandsbro er farbar for baade. Længere op bliver den for grund og Strid. Den fra T1—onstadvatn og Rebstadvatn kommende Tveraa har nedenfor . I I bind I, pag. 12O og 122 er Sogneelvcns nedslagsdiSt-rikt angivet til 29I km.2 og Skogarealet til 183 km.’ Dette er imidlertid arealet af Sogne- CIV0R Og Lundeelven ffiZ8(lflll1lC7I—. Efter kanalvæSenets kart er Sogneelæ-ens DC(Ì9IRgsdist1—ikt 194 km.2, I‘undeelvenS eller Sandneselx-ens 78 km.?