Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/187

176 I.ISTER 0G MANDALS AMTc Brugen af kunstig gjødning er blevet alminde1igere. Paa vestkanteu af Søgneelven er adskillige lyngmoer, der ligger bekvemt til for dyrkning; men jordlaget er tyndt og under- laget væsentlig sand, og det gror snart over med lyng, hvis det ikke holdes i hævd. Herredstyrelsen har anslaaet vær dien af l maal jord til 15O kr. og omkostningerne ved rydningen af l maal til 2O—10O kr. Paa de gaarde, der ligger i herredets midtre del, har man ikke tilstrækkelig hjemmehavn, hvorfor kreaturerne ofte fodres inde til august maaned. Men paa de gaarde, der grændser mod Holme, Øislebø og Øvrebø, er hjemmehavnene som regel til- strækkelige. Fjeldbeiter og fjeldslaatter er der ikke I—Iusdyrhold samt fjærkræ i Søgne: 1890. l900. Heste . . 171 185 Storfæ . . 1 841 1 663 Faar. . . 1 137 590 Gjeter . . 26 7 Svin. . . 45 182 I—lens . . 1 442 4 839 Ænder . . 6 2 Gjæs . 2 5 Bikuber . . . l16 332 I den sidste tid har man indkjøbt lyngdalskvæg, der i en- kelte bygdelag nær ved sjøkanten er blandet med airshireracen, ogi de indre bygdelag er der adskillig blandet med telemarksracen. Der sælges kun lidt hornkvæg og slagtedyr. Der kjøbes heste for bygdens forsyning. Faareholdet er aftaget meget, men Svine- holdet er tiltaget. Der sælges endel kjed og flesk. Melkeproduktionen er tiltaget, og der sælges endel melk. Noget Smør sælges — Søgne aktiemeieri begyndte i 1900. I 19OO indveiedes 328 2ö9 kg. melk, hvoraf produceredes 12874 kg. smer. Skumme- maskine l’)O1])’tt(3S, og damp anvendes som drivkraft. Skog. De træer, som vokser i herredet, er: furu, ek, birk, asp, or, ask, løn, heg, rogn, gran, lind, selje. alm, ener og bar1ind.