Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/20

Denne siden er ikke korrekturlest


KRISTIANSAND BY. 1l 28de januar 1682 indskjærpede indflytningen af de i udhav- nene boende borgere, og reskript af 6te mai 1682 (cfr. canc. skriv. af 11te marts 1683) befalede, at Stavanger stift skulde kaldes Kristiansand stift; Kristiansand skulde være stiftstaden og Stiftamtmandens og biskopens sæde, og da Stavanger 2 aar derefter blev ødelagt ved en stor ildebrand, flyttede Stiftamtmand og biskop til Kristiansand, og i aaret 1685 blev den derværende latinske skole flyttet til Kristiansand, og kirken blev ifølge foran- førte reskript af 1682 kathedral— eller domkirke 1685 var Kri- stian V i Kristiansand. Byen’, som da kun var bebygget i de elven og havnen nærmest liggende gader, blev afdelt i kvartaler; hvert skulde holde 250 alen i længde og 150 alen i bredde, og hver gade skulde holde 24 alen i bredden. I en forestilling af 1685 heder det, at byen er ruineret paa grund af krigen, at der handles frit rundt om i distriktet indtil 2O miles distance; byggepladsene i byen staar ledige, saa de, som bo her, ikke kan dæmpe sandflugten. — Byen fik den 15de juni 1686 nye privilegier. Byens indvaanere skulde i 2O aar kun betale halv konsump- tion, og alle Østerrisørs, Arendals, Mandals og Flekkefjords indvaanere, som ikke inden nytaar flyttede til Kristiansand, skulde betale dobbelt skat og konsumption og ikke have del i byens privile- gier, men svare under fogden og sorenskriveren; alle i Kristiansand bosatte borgere derimod blev det tilladt at have pakhuse og holde ugifte tjenere til at handle paa disse fire toldsteder; alle, som paa andre end disse fire havne drev borgerlig.næring, skulde under straf af deres huses konfiskation inden 11ytaar flytte ind til Kristiansand. Alle fremmede nationer fik ret til at nedsætte sig i byen og drive handel og fik derhos fri religionsøvelse. Ved samme privilegier blev Stavanger kjøbstadsrettigl1eder l1ævede, alt til fordel for Kristiansand; byens privilegerede handelsdistrikt udstraktes saa vidt, at alt Stavanger forhen tilhørende opland i Jæderen og Dalerne fogderi skulde høre til Kristiansands juris- diktion i handel og sjøfart, saa at de inden denne circumference boende borgere var tilpligtede at flytte ind til Kristiansand inden Mikkelsdag. Befolkningen i distriktet skulde føre til Kristiansand sine fiske— og fedevarer til forhandling, og der skulde de holde to liggedage, før de kunde reise andetsteds hen med sine varer. Faa maaneder efter besteinte reskript af 20de november 1686, at ingen udenfor byen boende maatte indkræve sine restancer hos bønderne i 3 aar, forat byens borgere desto lettere kunde komme i handel med bønderne; at de skulde sælge sine korn- varer og andre varer til Kristiansands borgere for indkjøbspris og ikke forhandle nogen slags varer til bonden; at de skulde til Kristiansands kirkes og raadstues bygning betale et vist beløb