Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/205

Denne siden er ikke korrekturlest

194 1‘IS’I’I—III OG B1ANnA1.s AMT. skogprodukter fra den til vandet grændsende bygd, men ikke er direkte forbundet med den rodelagte vei langs K1evsetvatn. Rideveie. Søgne herreds rideveie har betydning for de enkelte heiegaarde. Vei fra Greipstad kirke og fra Hortem-o forener sig ved gaarden Moraas og gaar derfra over I1’yp(‘støl og .—1m-eb(Pk i Oddernes herred til den setesdalske hovedvei ved Augland. Ridevei fra Stokkelan(l til A—m“ebæk har sidevei til gaarden Solhei. Ridevei fra SfOkkBZ(lll(l over Eigsaa til Bare og den setesdalske hovedvei i Oddernes har tvervei fra Eig.s-aa til Røiraa-S“. Alle disse veie er af en maadelig beskaffe11hed, men farbare med hest. Ridevei er der fra Stokkeland til gaarden Skogen Ridevei fra Stokkeland gaar til gaarden Skaar ved bygde- veien i Øislebø herred. Segne hovedsogn var i 1899 delt i 14 skolekredse med 585 undervisningsberettigede børn, 9 lærere. Greipstad sogn var i 1899 delt i 4 skolekredse med 143 undervisningsberettigede børn, 2 lærere. Halsaa og Han-tmark herred. Halsaa og Hartmark herred (116.9O km.9, i 1891 3294 ind- byggere, i 19OO 3426 indbyggere) indbefatter en del af Halsaa hove(7sogn og hele Hartmark sogn af 3Iandal præstegjeld. Det er en del af Halsaa og Hartmark lensmandsdisfrikt og en del af Leirkjær thinglag. Mandal ladested er en del af Halsaa hovedsogn og en del af Halsaa og Hartmark lensmandsdistrikt. Hartmark skrives HarpmarCk l601, Har-(:h-mai-(—k l61O. Halsaa Sogns gamle navn var Ha(ljshauga sökn. Halsaa og Hartmark herred er et kystherred, der ligger vest og øst for Mandalselvens nedre del og bestaar tildels af halvøer me1lem mindre fjorde og dernæst af de ved kysten liggende større og mindre øer. Fjeldene i herredet naar kun undtagelses- vis op over 2O0 meter; der er nogen skog i afstand fra kysteu: nær denne er der som regel nogent. Bebyggelsen ligger dels ved havet og dels ved elven og derhos spredt ved indsjøer og i for- sænkningen