Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/21

Denne siden er ikke korrekturlest


12 LISTER 0G MANDALS AMT. af værdien af den a-f dem indkjøbte trælast, hvilken nogle af magistraten udnævnte borgere skulde afhænde for de udenbys borgere; og at ingen udenbys borgere maatte sælge sine skibe til fremmede. Modstanden mod privilegierne foraarsagede, at den hele magistrat blev afskediget, fordi den ikke med nidkjærhed havde efterlevet privilegierne. Anordningen bevirkede, at nogle udenbys handlende skaffede sig huse i byen og indfandt sig paa raadhuset St. Thomæ dag for at svare, naar deres navne blev opraabte, men forørvrigt boede de udenfor byen. Reskript af 23de april 1687 og end mere et reskript af 14de januar 1688 søgte at raade bod paa dette ved Skjærpede bestemmelser imod udenbys handlende, og omtrent 50 borgere maatte da flytte ind til byen, som i de efterfølgende aar blev mere bebygget. Anord- ning af 14de januar 1688 bestemte, hvorledes handelen skulde deles imellem borgerskabet. Magistraten skulde bestaa af en præsident, en borgermester og fire raadmænd (hvilke sidstes antal ved reskript af 27de Oktober 1719 indskrænkedes til 3). Ved privilegier af 1ste marts 1690 fik Kristiansand nye benaadninger, nemlig toldfrihed i 1O aar for alle indgaaende varer, som hjembragtes med byens egne skibe, ligeledes skatte— og konsumptionsfrihed i 1O aar samt told— og tiendefrihed for alle nybyggede eller tilkjøbte skibe for deres første reise m. v. Men ved samme anordning blev det ogsaa tilladt alle udenbys borgere at bo paa toldstederne ved sine huse imod til Kristiansand at svare halvdelen af al byens tyngde, samt at erlægge 2 pct. af alle sine udførselsvarer til Kristiansands kirkes, raadstues og hospitals opbyggelse. Stavanger fik ogsaa sine tabte kjøbstads- rettigheder tilbage, hvorved Kristiansands handelsdistrikt blev imod vest indskrænket til Sirevaag. Det tillodes de fra Risør, Arendal, Mandal og Flekkefjord at forblive, hvor de boede, men alle haandværksfolk paa Lund og Oddernes skulde flytte til Kristiansand. Arendal maatte forhandle trælast og andet, men dog deltage med Kristiansand i grønlands- h(md(—l, doger og fiskeri med 8OO rdlr. I en under 16de mai 17OO af Gabell afgiven rapport heder det, at de Kristianssand meddelte privilegiver kun er til fortræd for omboende i 3O mils distance uden at være til nytte for Kristiansand. Det til byanlæg bestemte areal var langt fra bebygget i slut- ningen af det 17de aa-rhundrede. Efter er kart af 1662 kan byen ved aarhundredets udgang neppe have havt 200 vaaningshuse; der var en mo med furuskog inde i byen, og i en memorial af 1685 heder det, «at sandflugten oppe i moen ved kirken aar for aar avancerer ned over byen, den til skade og vanære». Furuskogen var hugget i 1685, og folk brugte rødderne til