Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/214

Denne siden er ikke korrekturlest


HA1.sAA o(; HAHTs1A11K HEHB1—:1). 203 Der leveres noget sagtømmer og anden større rundlast og noget smaatømmer (props og lignende). Delvis maa herredet kjøbe bygningstømmer. Herredet kjøber brændeved, men sælger ogsaa ved. Middelprisen i 19OO pr. meter-favn brændeved var 10 kr. for birk og 8 kr. for furu. Det meste af skogen eies af bygdens indvaanere. Der er megen snaumark skikket til skogkultur. Der foregaar nogen saaning og plantning samt udgrøftning af skogmyr. Der er lidt indsamling af kongler for frøklængning. De bedste skoggaarde er i Halsaa sogn: V(1stre Si-“ogsjÍjord, Rodl(md, Frostestad, Halsaa, Indre Bergs og Ro, og i Hartmark sogn: Hartmark, ().SÞnes, Skeie og Fu1:ig. M yre1—He i Halsaa og Hartmark herred er ikke store. Paa Vestsiden af Mandalen benyttes dog delvis torv som brændsel. Der er endel mindre muldmyrer, som er vel skikkede for dyrkning, ligeledes er der endel smaa mosemyrer. 1 den sidste tid er der blevet tørlagt endel myrer i skogen for t1—ævæksten. l)er er myrer med brændtorv, men de benyttes 1idet. Fiskeri. De fiske, som fiskes ved kysten, er torsk, flyndre, sei, mort, lyr, berggylt, blaastaal, sypige, hvitting, kolje, aal, laks, erret, blege, rokke, makrel; hummer og paltorsk fiskes ogsaa. Redskaberne er not, garn, ruse, teine, snøre, pilk, Stang Og flue. Hjemmefisket er af stor vigtighed, især af laks, hummer og torsk. Det samlede udbytte af fiskerierne i Halsaa og Hat-tmark herred: Kr. 1895 64 410 1896 61 O6O l897 56 945 1898 56 4OO 1899 79 725 190O 94 480 Udbytte af hummerfangsten i Halsaa og Hartmark herred: Kr. 1895 21 15O 1896 20 0OO