Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/23

Denne siden er ikke korrekturlest


14 LIS’I’ER OG MANDALS AMT. fjord maatte indføre og fortolde korn, salt, hø, hamp, stenkul og hvad op1andet behøver; saa— maa og slagt og fedevarer tilfor- han(lles af hvem— og hvorsomhelst i distriktet. Mandal skulde have sine friheder som hidti1; udenbys bor- gere maa bo paa de steder, hvor de havde etableret sig, og smaa fartøier maatte kjøbe varer langs kysten og forhandle dem paa alle toldsteder, dog ikke udenfor 1andet; Agnefest i Aa sogn be- vilges til toldsted, og ingen behøver at melde sig i Kristiansand, men kan klarere ved de andre toldsteder, hvor han vil. 4de april 1772 tilpligte(les Flekkefjord at betale for told- frihed i proportion med Arendal 10O rdlr. aarlig, og10de februar 1779 bestemtes, at Mandal skulde betale noget anseligt propor- tionaliter til Kristiansands byskat. Ved disse reskripter af 15de februar 1771, 10de februar 1779 og 19de januar 178O, som tilstod Mandal og Flekkefjord toldsteders beboere fuld handels— og fortoldningsfrihed, blev Kri- stiansand indskrænket til det handelsdistrikt, naturen synes at have anvist stedet. Gunnerus foreslog i sin plan til et norsk universitet Kristian- sa11d som universitetsstad. Han anførte, at her kunde «trond- hjemmere og bergensere let komme, og det er kun l5 mil fra Jylland, saa at adskillige i Jylland havde nærmere hertil end til Kjøbenhavn; og denne forarmede handelsstad kunde derved komme paa fode». Konferenceraad O. F. Miiller, der var bosat i Drøbak, foretog i 1775 en reise, som han beskrev, og han omtaler Kristiansand, og skriver om byen:j «Denne ligger i en firkant, er vel bebygget, har lange, brede og ligeløbende gader, men liden folkemængde. Lange og brede gader uden mennesker og rørelse er et usselt syn, og dette sees her; borgerne er forarmede, handelen liden, og man har ondt ved at faa en tidalerseddel vekslet. Leilighed til et værfts anlæggelse og til havn for en flaade er her meget god, og dette vilde sær- deles hjælpe paa denne smukke, men forarmede by. Den ligger mellem tvende nærrige steder Arendal og Mandal og har meget lidet op1and. Desuden er kjøbmændene saa slet forsynede med de mest brugelige varer, at man kan sende fra en til en anden uden at erholde noget. Naar Frankrige og England er i krig, da gjør Kristiansand god vinding for sin aabne beliggenhed imod Nordsjøen. Virksomheden kunde og burde være meget større. Fattigdom og dovenskab er nødvendige følger af hinanden. Stadens fæstning er en bastion, som en tertepande, den ligger midt for den østre side og forsvarer indløbet. Det gamle kastel Aggerø er unyttigt og ubrugbart.»