Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/233

222 1.ISTEH OG MANnA1.s AMT. beroede paa skibsfarten og den norske handel. Landskrones pri- vilegier ophørte helt med Skaanes afstaaelse til Sverige 1(i58. Andre forsøgte imidlertid ogsaa at drive handel i Mandal, og derved opstod konflikter med Landskrones borgere. I 1553 for- søgte tyskere at trænge sig ind i Mandal; 1569 klagedes heftig fra Landskrone over en 2lIorten Baad, fordi han, der havde ned- sat sig i Mandal, drev handel, kjøbmandskab og fiskeri der. Trods kongebrev til lensherren, Erik Bø-o(Ëkenhuus, om at forsvare Landskrones borgerskab i dets ret, var Morten Baad fremdeles i 1578 bosat i Mandal, og i 1584 gjentoges klagen over ham fra- Landskrone, og ny henvendelse skede fra regjeringen til Henrik BroCkenhu-Hs. Af samtidige optegnelser fra 1584 af en fyensk præst, Chri- stiern Brun, meddeles følgende oplysninger om laksehandelen fra- Norge, og der sigtes nærmest til Mandal: «Nota. Der gaar 28 Bismer Pund udi Norrig udi en heel Tønde, naar man salter den der, og fordi at vor Bismer Pund her i Danmark er noget større, da er det vel tilsammen regnet efter vor Bismerpund, vi have her i Danmark, 24 Pund, som gaar i en Tønde. Item af disse norske Bismerpund kan man faa fem Pund for en Daler, thi de Norske sælger saadan Fisk i Pundetal. Morten Baad i Norge, som er skipper, der seiler aarligen i Tydskland og andensteds med norsk Gods, han førte et Aar henved l4 Læster saltet Lax af Norrig og i Tydskland og fik for hver Tønde l4 gamle Daler. Naar de Naa1—ske nu sælger Spegelax, da sælge de dem efter slig Vilkaar, som nu sagt er.» P Efter dette har samme Morten Ba-ads forretninger ikke været saa ganske ubetydelige. (L. Daae.) 0mkring Mandalselvens munding har der været en byi 158O, thi i « Den norske Sø », forfattet 1580, nævnes Mandal blandt norske byer, og bogen klager i de stærkeste udtryk over det usædelige liv, som her førtes, men om denne by har ligget netop der, hvor Mandal nu ligger, er vel tvilsomt. Landskrone fik under 6te juli l560 sit privilegium paa at drive kjøbmandskab paa Mandal fornyet; den gang var losse— og ladestedet imidlertid vistnok ved Hartmark, længer øst, og det nuværende Mandal var rimeligvis da ikke noget ladested. Siden kom ladestedet til Spisbo ved Mandalselvens udløb, nær l1avnen Risøbank, og det sted blev kaldt Vestre Risør. Senere lagde de danske sine fartøier op i elven. De danske boder i Mandalen eller Buane, det vil sige det egentlige Mandal, er dog neppe ældre end den første halvdel af det 17de aarhundrede. Stedets opkomst paa dets nuværende