Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/234

Denne siden er ikke korrekturlest

j MANI)A1. 1.AI)ESTE1). 223 tomter antages at staa i forbindelse med en forandring i retnin- gen af Mandalselven ved udløbet, der fandt sted mellem 16O0 og l69O (og rimeligvis før 1640). I et manuskript af l775 af sognepræst til Holme og Mandal, Jacob SChaBland, « Efterretninger om Laxefiskeriérne i Mandals EIven», heder det, at det sted Nodholmen, som og skrives Nød- holmen, er just det samme sted, som nu kaldes Kastellet. Nød- holmen kommer af nød — kreaturer; elven havde før sit udløb paa Vestsiden af Nødholmen; dette udløb er nu ganske tilstoppet af sand; denne holme eller det, som nu kaldes Sand-Tangen, var forbundet med Skinsneslandet, og Skinsnes kreaturer søgte hen til dette sted om sommeren. Da der under krigen med Sverige 1709—172O sværmede svenske kapere i sjøen og her ved landet, lod Mandals indvaanere, især Tørris (“Yh-ristensen, plante nogle kanoner paa dette sted for at hindre kaperne i at komme op i elven; siden er stedet blevet kaldt Kastellet. Elvens løb er for- andret mellem 160O og 169O; men hvilket aar det er skeet, ved nu ingen. Videre heder det: «Det Stykke fra Sand-Tangen hen mod Hofde, som er et Bjerg, kaldes Søsanden. Elven har fordum haft sit udløb ved og østenfor Hofde.» Det synes efter dette at være saa, at Mandalselven tidligere ikke har ort den bøining mod syd, som den nu gjør ved Man- dal by, men har fortsat i retning mod vestsydvest, thi, hvis kreaturerne fra Skinsnes, som ligger paa elvens venstre si(le, kunde gaa over til Nødholmen eller Kastellet, som nu ligger paa elvens høire side, saa har elven ikke gaaet (ler, hvor den nu gaar, mellem Kastellet og den del af Mandal, som kaldes Malm- øen, der ligger paa Skinsnes grund, og da har den ikke kunnet tage nogen anden vei end mod vestsydvest. Det nye eller forandrede elveløb var betydelig dybere og gjorde det muligt for skibe at seile op i selve elven. Mindre skibe, som slupper og lignende, kunde efter ældre folks sigende indtil første halvdel af det 17de aarhundrede seile op til Øvre Møll, omtrent l mil fra elvemundingen. Dermed var betingel- serne givne for opkomsten af et ladested“omkring elvens nye udlob, med andre ord paa det nuværende Mandals tomter. Stedet kom paa denne maade i forbindelse med dalens be- boere, og sjøboder opførtes ved Halsaa kirke. Stedet nævnes i toldforordningerne af 1691, 1732, 1762 og l768 under benævnelsen «Mandal eller Danske Boder (og) Kleven l begyndelsen af det 17de aarhundrede byggedes her vaa- ningshuse, og før Kristiansands anlæg var her et toldsted. Amtmand Holm mener, at allerede ved 1640, da Hans Simon- sen nævnes som toldforvalter i Mandal, var toldstedet flyttet fra S11ig til «de danske boder».