Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/235

Denne siden er ikke korrekturlest


224 LISTER OG MANDALS AMT. Mandal ladested var imidlertid, som det synes, yderst ube- tydeligt, og da det laa i Kristiansands handelsdistrikt, standsedes dets opkomst ved denne kjøbstads privilegier. Privilegierne af 1662 tilstod det vel den gamle handelsfrihed, men de senere privilegier af I686 tilligemed reskript af 2Ode november samme aar og 14de januar 1688 søgte at standse Mandals handel. Efter en kongelig ordre af l4de juni 1688 begyndte magi- straten i Kristiansand med kraft at holde over byens privilegier og forlangte, at udenbysboen(le borgere skulde flytte ind, og 3 fra Risør, 14 fra Arendal og l2 fra Mandal, l6 fra Lister len og 10 fra Nedenes len blev dømt til at flytte ind; en del af de bedste i Kristiansand staaende huse blev da byggede; 3 af Mandal og 16 fra Lister blev dømt til at betale dobbelt skat. I det 17de aarhundrede lagde saaledes privilegierne hindringer i veien for Mandals opkomst. De faa større kjøbmænd maatte sikre sig mod privilegierne ved særegne personlige privilegier; rige mænd, som den senere omtalte Tørris ()hristensen og flere, synes at have vidst at skaffe sig eksistensbetingelser, men omegnens landbefolkning og de mindre næringsdrivende i 1adestedet led, saa der var ingen almindelig opblomstring. Efterat borgerne i Mandal tilligemed de øvrige ladesteder i Kristiansands distrikt ved privilegierne af 169O var fritagne for at flytte ind til den nye kjøbstad maatte de bidrage til dennes udgif‘ter og til de offentlige bygninger i Kristiansand; de maatte betale 2 procent af sin udførselshandel. I en fortegnelse over Kristiansands udenbys borgere fra denne tid nævnes tre som boende i Mandal. Aar 1701 boede ved Mandalselven 5 borgere og 2O strand- siddere og i Kleven 2 borgere, foruden nogle i udhavnene Skjern- sund, Svinø og Hillesund. Efter toldforordningen af 1691 var det kun tilladt her at losse, lade og fortolde kornvarer, som kom fra Danmark, og træ- last, som udskibedes til —Danmark og til fremmede steder, men ingen andre varer uden de, som gik til og fra kjøbstæderne i Norge. De rettigheder, som reskriptet af 1723 gav ladestederne i Kristiansands østlige distrikt, Arendal og Risør, nød Mandal intet godt af. Mandal vedblev at staa i afhængighed af Kristian- sand, hvilket yderligere bekræftes ved privilegierne af 1738 reskript af ]5de februar 1771 § 2). Ved reskript af l0de februar 1779 fik omsider Mandal fri handel og tiladelse at fortolde alle slags lovlige varer imod en aarlig kjendelse til Kristiansand; derved undgik man den uleilig- hed at gjøre toldangivelse for skibene ved Kristiansand toldbod, og man fik ret til at drive udenrigs handel. Stedet havde i denne tid kommet sig godt op.