Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/24

Denne siden er ikke korrekturlest


KRISTIANSAND BY. 15 Trods alle regjeringe“ns anstrengelser for at faa istand en stor stad, var folkemængden i 1722 (forude11 garnisonen, hospi- talet og latinskolen) kun 8059 mennesker, hvoraf var 24 trælast- handlere og skibsredere, 89 krambod— og smaahandlere, 25 skip- pere og 62 haandværkere, desuden 136 familier, som levede af dagarbeide, og 57 indvaanere, der nærede sig ved ø1— og brænde- vinssalg samt sjøfart. Byen synes senere i mere end et halvt aarhundrede at have staaet stille, dens opkomst standsedes ved den omtalte ildebran(l i 17“34. ““ “ Biskop Palludan skriver i l753: «Kristiansand er en fattig by, i hvilken findes faa bemid- 1ede. De fleste er uformuende og fattige, og har jeg ikke i nogen by, hvor jeg har været, fundet flere husarme og bet1ere end iKri- stiansand», og i 1758 skriver han: «Kristiansand er et sær penge- manglende sted, hvor man vanskelig kan faa 10O rdl. tillaans, om man havde det bedste pant at sti1Ie.» De heldige handelskonjunkturer under den engelsk-nord- amerikanske krig bragte liv og virksomhed i byen, folkemængden var i 178l steget til 42O0 mennesker, men var aftaget i 1785 til 370O og i 179l til 3600. Student Andreas ECkstorm, der forlod Kristiansands skole i 1785, skriver herom: «I de engelsk-amerikanske uroligheder vandt stedet meget med fragter og skibsbyggeri; dog tror jeg, at spekulationer paa stor og hastig rigdom i disse fordelagtige dage lokkede mange til at begynde paa kostbare entrepriser og opreise bygninger paa projekter, som den uformodentlige fred siden næsten alle blæste i asken. De dage var huggeres, tømmermænds og konsorters gyldne tid. De gjorde sig rare, og de handlende maatte finde sig deri, og antage kyndige fuskere i flæng for at udføre de anlæg, som freden siden standsede, og de da ikke var istand til at udføre. Imidlertid blev de ringere k1asser, som drømte om disse dages evighed og havde vendt sig til vel1evnet, siden ikke maadeligere og satte efter forandrede omstændigheder ikke tæring efter næring; følgen for de fleste var, at de blev prakkere. Høkerne var næsten de eneste, som man kan sige vandt noget, fordi disse gode folk forstod at fiske i rørt vand.» Atter blomstrede Kr-istiansands handel under de franske revolutionskrige 1793—1800, og i 1801 var folkemængden steget til 4816 mennesker. Kristen Pram, som var i Kristiansand i 1805, skriver: «Her er et overordentlig dyrt levested, det dyreste i Norge, ja vel et af de dyreste i hele Europa. Brænde er uhyre dyrt. Samtlige fødevarer er 25—-30 procent dyrere end i Kjøbenhavn,