Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/244

Denne siden er ikke korrekturlest


MANDAL 1.Am-:STE1). 233 Brændevinssamlaget er nedvoteret. I)ets overskud udgjorde i 1891 kr. l3206.66, i 1892 kr. 10069.24, i l893 kr. ll 667.98, i 1894 kr. 15655.01, i 1895 kr. 12847.64 og blev anvendt som bidrag (i forening med sparebanken) til fremme af forskjellige almennyttige øiemed i og udenfor ladestedet, saaledes til 2 brandsprøiter (en liden dampsprøite til Ma1mø og en haand- sprøite til Kleven), gymnastik1okale og sløidlokale for folke- skolen; derhos blev for kommunens regning indkjøbt Furulunden (4000O kr.), 2 bygninger Ved «Kommunebryggen» til nedrivning for udvidelse af denne brygge (henved 30 O00 kr.), og den eneste private ølrettighed blev indløst for 6000 kr. Mandal sparebank havde i 1900 en forvaltningskapital af 2548072 kr., hvoraf var formue 219622 kr. Handel. Mandals handel er delvis omtalt ovenfor under beretningen om stedets fortid. Mandal var et sted, hvor (lan- skerne kunde hente trælast, og Mandalens evne til trælastudførsel var den gang meget betydelig. Desuden kunde Mandal forsyne Danmark, særlig Kjøbenhavn, med laks, og laksefiskerierne var den gang meget rigere end nu. Ekeskogene var ved tiden omkring Mandals opkomst af be- tydning Allerede den gang var der frygt for, at de skulde ud- hugges. Derfor foretoges allerede i 1632 en besigtigelse af Agde- sidens ekeskoge. I Mandals nærmeste Omegn fæstede man sig navnlig ved skogene paa Vestre Skogsj)“ord, Hoggam?ig og Lande i Halsaa sogn. For at sikre Staten tilstrækkelig ti1gang paa skibs- tømmer til krigsflaaden paalagdes der eierne indskrænkninger ved disse skoges udnytning. I det 17de aarhundrede spiller eke- tømmeret ved udførselen fra Mandal toldsted en vis rolle, men dette træder forholdsvis stærkt tilbage allerede i det 18de aar- hundrede. Da kysten var afskoget, maatte trælasten hentes fra byg- derne ved elven, og da dennes nedre løb blev lettere tilgjængeligt for skibe, byggedes vaaningshuse ved trælasttomterne omkring elvens udløb. «De danske boder i 2lfandalen» kom saaledes til at tage al trivsel baade fra Spidsbo og fra det tidligere ladested Hartmark en halv mil østenfor. Mandal havde omkring midten af det 17de aarhundrede ikke faa betingelser for en sund vækst. Mandalselven gaar gjennem en række af landskaber, der da Var rige paa let tilgjængelig skog. F1ødningen var forholdsvis let, afstanden fra de udenlandske afsætningssteder, Danmark, Holland, Nordfrankrig og England, var forholdsvis kort, og ad- k0msten for skibe, som kunde besørge udførselen, var ualmindelig