Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/253

Denne siden er ikke korrekturlest


242 LlSTER 0G MAN1)Ax.s AMT. Strækningen paa Vestsiden af Mandalen er høiere end paa østsiden og er mere sammenhængende I den sydlige del af herredet er der en del heider maalt, saaledes vest for Kaddeland Rognebærheia, 271 m., og vestligti herredet Vraaheia, 262 m. Toppe er: Klepsadlerne samt Haal(mdshei, 194 m., den sidste paa grændsen mod Halsaa og Hartmark herred. Dyrket mark er der navnlig i dalsænkningen mellem de to nævnte fjelde. Holme herred bestaar mest af granit, i den sydøst1ige del er der lidt grundfjeld. Langs Mandalselven er der udfyldninger med sand og aur, og dette er unde1—laget for det dyrkede land i Mandalen. De paa Kadde1and ved Mandalselven forekommende plante- rester er før omtalt under afsnittet geologi (bind I, pag. 59). Hu1er eller hellere angives at forekomme paa gaarden Holmes- land og ved Fodnebø p-r(estegaard. Vasdrag. Den største del af Holme herred hører til Mandalse1vens nedslagsdistrikt, og denne elv er før omtalt (bind l, pag. 130). Fossefald i herredet er: Aastøj’oss, 4.8 m. høi, Grims“foss, Haugsj’oss, 4.3 m. høi, og .]utu“lsj’oss. 1ndsjøer. Der er ialt 46 indsjøer. Størst er Skagestad- vatn, hvor der foregaar endel tømmerflødning til Hartmark- fjord. I Nomevatn presses i flomtiden vandet ind fra Mandalselven, saaledes at vandet stiger indtil 6 meter; det er saavidt, at Manda1selven ikke tager andet løb ned gjennem Reiersbøda1en. Km.9 H. o. h. i m. Møklandsvatn . . . . O.9 Skrøvjevatn (Josevatn). . . 0.6 Holmevatn .... . 0.1 Systadvatn . . . . 0.4 Skreppestadvatn . . . 0.1 Svinstadvatn . . . . 0.1 Del af Nomevatn . 0.4 Mandalselven . . . . l.2 Moslandsvatn .... . 0.2 l37 Del af Greiplandsvatn. . . 0.3 Del af Skagestadvatn . . . 0.8 4 36 smaavande ........ 1.2 Samlet areal af ferskvand 5.3