Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/255

Denne siden er ikke korrekturlest


244 LISTER OG MANDALS AM’I’. Paa vestre side er lignende strækninger paa gaardene Bjelland, Klep, Hommen, Kolstad og Spetteland; for det meste er det myr. I de senere aar er noget ny-land blevet opryddet. Brugen af forbedrede redskaber og maskiner er blevet almindeligere, antallet af slaa— og meiemaskiner var 12 i 1895, 54 i 1900. Der bruges i den sidste tid mere kunstig gjødning. Hj e m m e h a v n e n e er ikke tilstrækkelige, og der er ikke gode fjeldbeiter eller fjeldslaatter. Husdyrhold samt fjærkræ i Holme: 189O. 1900. Heste . . . . 126 l38 Storfæ . . I 197 1 089 Faar . . 474 227 Gjeter. . 3 — Svin . 10 67 Hans . . 346 760 J:EI]deI’ . Z 4 Gjæs . . — 4 Kalkuner . . 1 — Bikuber ...... 3 le 260 Kvæget er blandet: der er airshire-, telemarks— og lyngdals- kvæg. Der sælges lidet husdyr, kun en del hornkvæg. Heste kjøbes for bygdens forsyning. ICareholdet er aftaget, men svineholdet er ti1taget noget. Der sælges en del kjed og flesk. Melkeproduktionen er til- taget, og der sælges noget melk, især til byerne og fabriker. En del Smør sælges, men lidet ost. — Holme meieri begyndte i 1899. I 190O indveiedes ialt 184 445 kg. melk, hvoraf er produceret 79071 kg. smør. Skumme- maskine benyttes, og som drivkraft anvendes damp. Skog. I herredet vokser furu, birk, ek, asp, lind, løn, alm, or og ask. Skogen er væksterlig paa de fleste gaarde; den bestaar væsentlig af furu og birk; gran findes kun plantet. Af ek er der noksaa meget. Holme har paa østsiden af Mandalselven eller i egnen mellem denne og gi-ændsen imod Søgne ikke saa ganske ubetyde- lig skog; landet her har tidligere været rigt paa skog: skogene er imidlertid dels ved udhugst, dels ved hugster ned til de laveste afsætbare dimensioner stærkt medtagne