Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/281

Denne siden er ikke korrekturlest


27O 1.1sTER OG MAN1)AI.S Amt skibsfigur. Dette er den eneste kjendte helleristning fra Lister og Mandals amt. Ved Heddeland er en fjeldvæg, Thinghellen kaldet; efter sagnet var her thing i gamle dage; her er en mængde anselige kjæmpehauge. Paa Fyglestveid vest for gaardens huse er en lang gi-avhaug, kaldet Koleshaug, et spyd og en øks er fundet her. Paa samme gaards eiendele vest for Mandalselven er en stensætning i trekant. Dette oltidsminde bærer navnet Korset. Endelig er der en haug paa Uvland, og paa “Sj(eve.s-land en haug, som kaldes Kampehaugen. Øislebø kirke, 28 m. o. h., er en korskirke af tømmer, opført 1795, med 35O siddepladse. Øyslubj(ir kirhja var Øislebø annekskirkes gamle navn. Legater. Christen Olsen og Siri Svemmgsdatter, boende paa gaarden Heddeland, legerede ved testamente af 25de april 1832, konfirmeret 20de januar 1834,t til bedste for fattige i Øislebø sogn renten af 100 spd. Stian Leegsøn Øslebø legerede ved testamente af 15de februar l800, konfirme1—et 3Ote mai samme aa-r, til uddeIing blandt de mest nødlidende i Øislebø sogn renten af 200 rdir. Kapitalen var ved omskrivning 30 spd. Skoleholder i Øislebø sogn Stian BeHt-søn Finsaadal og hustru Berthe R1)lfs(latter skjænkede ved testamente af 2den mai l797, konfirmeret 9de juni samme aar, 100 rdlr., hvoraf renten anven- des til understøttelse for fattige, forældreløse skolebørn i Øis- lebø sogn. — Hovedveie. HOb’6dl.?Blí8)l gjennem Man(lalsdalen fra Holme grændse langs vestre side af Mandalse1ven nordover til Laudal grændse ved Voan er siden 1870 i sin helhed omlagt som chaussee. Søndenfor Øislebø kirke er største stigning 1: 25 og kjørebredden 4.4 m. med delvise indskrænkninger til 3.8 og 2.5 m.; nordenfor Øislebø er største stigning I: 2O og kjør-ebredden 3.8 med delvis indskrænkning til 2.5 m. Længden er 9.—t km., der saaledes udgjør den samlede længde af Øislebø herreds hovedveie. Andre rodelagte kjør-eveie. Øislebø har i de senere aar erholdt et forholdsvis udviklet net af bygdeveie; til enkelte mere afsidesliggende gaarde har dog kommunen nøiet sig med at bidrage til oparbei(lelse af tarvelige private gaardveie, hvis ved- ligel1oId gjerne bliver mindre tilfredsstillende For tiden haves følgende offentlige bygdeveie: