Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/286

Denne siden er ikke korrekturlest


LAUDAL I—II—2RREI). 2?Ö U(lsæd og avl pr. maal samt foldighed: I7dsæd pr. maal. Av11)r. maal. Foldighed. Hvede. . 20 liter l.6 bl. 8 Rug . . . 30 » 2.1O » 7 Byg . . . . 45 » 3.1Ö » 7 Blandkorn . . 70 » 4.2 » 6 Havre . . . 65 » » 7 Poteter ...... 22O » 17.6 » 8 Udsæd af græsfrø pr. maal var i l9O0 3 kg. og avl pr. maal 3O0 kg. hø. Paa Koland under Mjaaland er nogle strøg egnede til dyrlming. I de senere aar er lidt nyla.nd opryddet. Dyrkning og avl af engfrø er tiltaget. Brugen af forbedrede maskiner og redskaber har tiltaget. Antallet af slaa og n1eiemaskiner var 19 i 1900. Omskifte mellem ager og eng er blevet almindeligere Som regel er l1j e m m e h a V n e n e tilstrækkelige Fjeldbeiter eller slaatter er her ikke. Kreaturhold samt fjærkræ i Laudal herred: 1900. Heste . . 89 St-orfæ . . 702 Faar . . 287 Gjeter . . 2 Svin . . 27 Hans . . . 334 Bikuber ..... . ..... l 7 Kvæget er stedegent (nærmest lyngdalskvæg), men noget blandet med telemarksracen. Der sælges lidet husdyr, dog er opdræt og Salg af hornkvæg CîItäget lidt. Der kjøbes heste for bygdens forsyning. Faareholdet er aftaget meget, men svineho1det ler tiltaget noget- Der sælges noget kjød. Melkeproduktiouen er tiltaget, og Salg af melk er af nogen b9Í1ydning. Der sælges meget smør, men lidet ost. Husdyrene fodres nu bedre. Aktieselskabet Kolands meieri begyndte i 1897. I 19()O