Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/287

27ti LISTER OG MANDALS AMT. indveiedes 118 8O0 kg. melk, hvoraf er produceret 495O kg. smør. Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes damp. Sko g. I dalen og dallierne er skogen væksterlig, men paa heierne mindre god. Det er særlig furuskog og noget gran— og birkeskog. Her er ogsaa noget ekeskog. I Laudal er skogene for det meste stærkt hugne; nogle gaarde har mere skog, end der tiltrænges til egen forsyning; hele Vest- heien eller den vestlige halvdel af sognet savner skog til bygge- materiale, og heller ikke til brændsel er der her altid nok, saa torv jevnlig benyttes. Den fra Øislebø langs Mandalsvasdragets østside liggende skogstrækning er heri-edets bedste skog, men ved stærk hugst er den udtyndet. De til dalbunden nærmest grændsende lier hinsides vasdraget er dækkede med skog af furu, og der er nogle væksterlige birke- holt, hvoraf ti1virkes en mængde tøndestav. Furuskog findes paa denne side af vasdraget i den nedre del af det fra Laudal kirke i vestlig retning svingende dalfere, men den er stærkt hugget. Mandalsdalen fortsæt-tes fra Laudal kirke nordlig og deles ved en midt i dalen liggende fjeldryg i to dalstrøg, i det ene ligger vasdraget og i det andet veien, der fører til Bjelland. Den ned mod dalen liggende aas er paa den fra vasdraget vendende side bevokset med nogen furuskog, der fortsætter efter den oven- for liggende heistrækning, ved hvilken Laudal og Bjelland er skilte. En del af landet nordenfor den nævnte høideryg tilhører Laudal. Om de fornemste «Eghe Skoffue» i Laudal skriver Falk Rosenkrants og Sl(—tie Villum-sen i 1631: Laudals sogn: Øvre Løvdal, temmelig ekeskog til middel- maadig skibsbygning. Svinagel, adskillig grovt og middelmaadigt eketommer; saa og ung skog til fremvækst, er 4 mil til ladestedet West-er Risøer. Næsten al skog eies af bygdens indvaanere. Der er noget snaumark skikket til skogkultur, og der fore- tages lidt saaning og plantning. Der sælges meget sagtømmer og anden større rundlast og noget smaatømmer (props o. lign.). Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstemmer var 30 kr., de almindelige dimensioner er 4—-6 meters længde 26 cm. top. Der sælges noget brændeved. Middelprisen i 19O0 pr. meter- favn var: kr. 6.5O for birk, 5 kr. for or, 5 kr. for furu. Af andre skogprodukter sælges furu— og birkestav. De bedste skoggaa1—de i herredet er NesPt (granskog), llUaa- l(m1l, Se-im1gel og Sang(ɔslam].