Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/295

284 LISTER OG MANDALS AMT. omtrent hver eneste gaard dyrkbare myrer, tildels lige ved den dyrkede jord. Rigtig god jord er her ikke meget af. Paa flere gaarde be- staar undergrunden af et haardt, porøst lag, kaldet mÖl, der i hei grad er ndsat for tørke, da væden siver gjennem, og plante- rødderne ikke kan følge med. Area1et er saaledes udnyttet: Ager ......... O.8 km.2 Eng . . 3.9 » Ager og eng ........ . . 4.7 km.2 Skog .......... . . . 70.0 » Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr . . 39.3 P 114.0 km.’ Udsæd og avl pr. maal samt foldighed: Udsa?d pr. maal. Av1 pr. maa-l. Fo1dighe(1. Byg . . . . 5O liter 3.5 l1l. 7 Blandkorn . 80 » 5.6 » 7 Havre . . . 100 » 8 .0 » 8 POteter ..... 2OO » 2O .O » 1O Udsæd af græsfrø pr. maal var i 19O0 5 kg. og avl pr. maal 64O kg. hø. Egentlig frostnæmt er her ikke. De fleste gamle gaarde er gjennemgaaende lagt høit, vistnok for frost. Kilen, Fjeldskaar, Buaasen, dele af Finsland og enkelte andre steder kan betegnes som frostlændte. I de senere aar er noget nyland opryddet. Brugen af forbedrede maskiner og redskaber er bleven mere almindelig Antallet af slaa— og meiemaskiner var 3 i 1895, 29 i 1900. Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til 125 kr. og omkostningerne ved rydningen af samme til 60 kr. Til hver gaard ligger en større eller mindre Strækning ud- mark og deriblandt ikke lidet myr. Her er meget dyrkbar jord i forhold til herredets størrelse. Hjemmehavnene er tilstrækkelige paa de fleste steder, men iblandt kan det være knapt nok at skaffe havn til den bu- skap, der fodres om vinteren. Der er ingen fjeldbeiter, der ligger skilt fra hjemmemarkGI1—