Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/296

Denne siden er ikke korrekturlest


FINSLAND I—IERRED. Kreaturhold samt fjærkræ i Finsland herred 1890. 1900. Heste . “ 69 69 Storfæ . 772 772 Faar . . 544 201 Gjeter. . 8 —- Svin . . 4 35 Høne . . 258 281 Bikuber . . . . —— 75 Kvæget er ikke stedegent. Der findes iblandt lei n1nger af den oprindelige kvægbestand, men buskapen er mest opblandet med alskens indkjøbt kvæg, vestkreaturer fra de øverste bygder i Lister fogderi, ayrshireblandinger, lyngdalskvæg, telemarkskvæg o. s. v. Nu arbeides der for telemarksracen. Der sælges lidet husdyr, kun en del kjør. Der kjøbes heste for bygdens forsyning. Faareholdet og Salg af faar har aftaget meget, ligesaa svineholdet og salg af svin. Der sælges en del kjed og flesk. Melkeproduktionen er tiltaget, men salg af melk er af liden betydning Der sælges meget smør, men lidet Ost og uld. Kreaturerne stelles nu bedre. Finsland meieri begyndte i 1899. I 19OO indveiedes 235911 kg. melk, hvoraf er produceret 9 692 kg. smør. Skumme- maskine benyttes, og som drivkraft anvendes damp. Skogen er i Finsland herred væsentlig furu, tildels blandet med gran. Løvskog og birk er der ogsaa, fornemlig om Mannflaavatn. Lidt ek forekommer. Skogen er gjennemgaaende væksterlig. Finsland er i det hele en skogbygd. De store vidder, hvoraf landet bestaar, er fladstrakte og ligger ikke høit over havet. Der er enkelte temmelig store myrer samt nogle ubeskyttede bjergknauser, men ellers er her overalt, hvor der ikke er dyrket, 8kog. Jordbunden er m’ager, naar enkelte mindre strækninger undtages Skogene er som regel stærkt udtyndede. Skogeiendomme repræsenterende større værdier er der ude Ved mundingen af Klevelandsdalen og i lien langs den nordlige ende af Mannflaavatn. Den overveiende del af Skogen fra Finsland afsætteS i form afskaa1—en last, til hvilket brug der hugges, naar træerne har 0pnaaet tilstrækkelig førlighed.