Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/305

Denne siden er ikke korrekturlest


294 I.ISTER os MANDALS Amt Bjelland heri-ed. Bjelland hei-re(l (164.84 km.2, i 1891 972 indbyggere, i 1900 907 indbyggere) udgjør Bjelland hm-edsogn af Bjelland pr(eS—teøeld. Det er et l6’Yl8Ill(ll2(ZcS’d’lZ8l)’lkt og en del af Bjelland thinglag. Bjellands gamle navn var Bjallan(l (sandsynligvis B—j(lT’lG]l[l). Bjelland hovedkirke ligger under nordlig bredde 58Ï 22‘ 45“ og under længde vest for Kristiania meridian 3Ó 11‘ 3O“. Herredets største udstrækning fra nord til syd er 18 km. og fra øst til vest 6 km. Bjelland herred omgives af Hor)mes, Hægel(md, Finsl(md, ()islebø, Nordre Z“?)l(l(ll og Grin(lum herre(ler. Af l1erredets samlede areal, 164.8 km.2, udgjør nogle smaaøer i Mandalselven og i Mannflaavatn 0.1 km.2 Bjelland herred ligger paa begge sider af Mandalse1ven, men strækker sig derhos mod vest henimod Øvre Øidnavatn. Den meste bebygning ligger langs Mandalselvens dalføre og i side- dalene, nogen bebygning er der ved Nedre Øidnavatn; der er ogsaa heiegaarde. Landet øst for Mandalse1ven har sin største høide i den nordlige del og bliver lavere mod syd. Fjeldene er som regel steilest mod syd og øst og næsten overalt skogbevoksede. I herredets nordøstlige del, paa grændsen af Hægeland, gaar fjeldene over i et høitliggende myrlænde, men i regelen har disse heistrækningernes almindelige karakter, kuperet, lavtliggende fjeldlandskab med smaadale og dyrkbare af heiegaarde optagne strækninger. De høieste heistrækninger er Nauterhe-ia, Skoreheia, det trigo- nometriske punkt Or-teknapl1“m(len, 446 m. høi, samt H9gélleBi paa grændsen mod Hægeland. Ørteknapknuten skal have Sit navn af en rod,,kaldet erte- knap, der hyppig vokser paa dette fjeld. Samtlige disse fjelde er i den øverste del nøgne eller kun be- voksede med dvergbirk. Mandalselvens dalføre eller JIandalen er i Bjelland herred et temmelig trangt dalføre, der har sin største bredde mellem Foss og Bjelland. Dalsiderne er for det mesteWsteile; dalbunden har kun lidet dyrkl)ar mark, og er ligesom dalsiderne i regelen skog- bevokset. Ler findes kun ved gaardene Skjeggestad og Bjelland præste- gaard samt ved Mannflaavatn.