Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/307

Denne siden er ikke korrekturlest

c 296 l‘ISTER OG MANDALS AMT. I Man(lalsel1?en er laks og ørret. Laksen gaar til gaarden Foss. Gode fiskevand er Eptevatn, Mykle:—atn og Traaneratn nær Bjelland kirke. I alle tre er der stor ørret og i Traanevatn til- lige aal. I Ma)mjlaavatn er der laks, ørret, røyr, abbor og aal. J o r d s m o n n e t er mest sandb1andet mnldjord paa under- lag af aur eller gammelt jøkelgrus. Arealet er saaledes udnyttet: Ager ........ . 1.2 km.2 Eng . . 5.0 — » Ager og eng ....... .... 6 .2 km.2 Skog .......... . . 70.0 P Udmark, snaufjeld, myr, indsjøer . . 88,13 » 164.8 km.9 Udsæd og avl pr. maal samt foldighed i Bjelland: Udsæd pr. maal. Avl pr. maal. Foldighed. Byg .... 60 liter. 3.6O bl. 6 Blandkorn . 65 » 3.9O » G Havre . . . 80 » 4.00 » 5 Poteter. . . 360 » 25.2O » 7 Udsæd af græsfrø i l9O0 i Bjelland kan ikke opgives Det er sjelden, at kornet Skades af frost. De gaarde-, der er mest udsat for frost, er Bjelland Trygsland, Røines(lal, I1i.vlelf(Þn og Valebrokken. Dyrkning og avl af engfrø er almindelig. Brugen af for- bedrede maskiner og redskaber er blevet almindeligere; slaa— og meiemaskiners antal var 3 i 1895, 41 i 1900. De væsentligste forandringer for agerbrugets vedkommende er: anskaffelse af tids- mæssige ploge og harve, brug af kunstige gjødningsstoffe og ind- kjøb af sættepoteter, drænering og afgrøftning. Større udyrkede strækninger særskilt egnede til dyrkning er der ikke i herredet, dog findes ved næsten hver gaard adskillige maal uopdyrket jord, som med fordel kunde dyrkes. I de sidste 2O—30 aar er brudt op en mængde nyland i herredet, og ikke lidet kunstgjodning er anvendt I den inden Bjelland liggende del af Mandalen er hjemme- havnene ikke paa langt nær tilstrækkelige. Gjennemgaaende kan man om sommeren ikke skaffe havn til mere end 2,?s af det