304 1.1STER 0G MANDALS AMT. i ældre jernalders sidste tid, snarest vel henimod aar 700. Fra samme gaard haves flere andre fund fra ældre jernalder. Fra Aagedalsstrand haves ogsaa et rigt fund fra samme tid med spille- brikker, betalingsring af guld m. m. Det vigtigste af yngre jern- aldersfundene er ligeledes gjort paa Aagedal. Bjelland kirke, 116 m. o. h., er en korskirke af tøm- mer, opført 1783, med 32—5 siddepladse. Bjallands kirZýa var Bjelland hovedkirkes gamle navn. Aaseral sogn blev fraskilt som eget præstegjeld ved resl. af 30te juli 1856 og 13de oktober 1857. Hovedveie. Hovedveien gjennem Mandalsdalen passerer Bjelland fra Laudal grændse ved Haukenes indtil Grindum grændse ved Kollungtveid. Fra Haukenes følges Mannflaavam og et sidedalføre vestenfor Mandalselven til Bjelland kirke, herfra vestre side af vasdraget til henimod Homme, hvor veien paa en større indklædt sprængværksbro af træ med 2.6 m.s kjørebredde føres over paa vasdragets østside, der senere følges til Aaseral. Veien er siden 1876 anlagt som chaussee med største stigning 1:25 og kjørebredde 3.8 m. med enkelte indskrænkninger. Længden udgjør 20.2 km. Af hovedveien gjennem Undalen ligger et stykke langs Nedre Øidnavatn, nemlig fra Nordre Undal grændse ved Mdnes- klev til samme herreds grændse ved Aagedalsstrand inden Bjel- land herred. Veien er anlagt som chaussee med bredde 4 m. og kun ubetydelige stiguinger; længden udgjør 2.2 km. Den samlede længde af Bjelland herreds hovedveie bliver saaledes 2.12.4 km. Andre rodelagte kjøreveie. Skjønt Bjelland maa siges at have sit tyngdepunkt i Mandalsdalen, bor dog en større del af befolkningen spredt dels paa heierne, dels over i Undalen. hvorfor der til forbindelse mellem herredets forskjellige dele kræves et stort antal bygdeveie. Skjønt der i den senere tid er anlagt flere saadanne, kan dog veinettet endnu ikke ansees ti1fredsstillende, idet særlig en d.el af bygderne paa vestheien dels maa undvære rodelagt vei, dels nøie sig med meget utids- mæssig saadan. Følgende bygdeveie haves: i 1. Fra chausseen ved Ha-ukenes nær Laudal grændse en veistump østover til “færgestedet ved Mannflaavatn (kfr. bygdevei nr. l i Finsland). Veien er uden stigninger med bredde 2.8 m. og længde O.5 km. 2. Fra chausseeu ved Kle1:m søndenfor Bjelland kirke gjennemgangsvei vestover til .4agedaL9strand ved den undalske hovedvei (hovedvei nr. 2). Denne vei, der benævnes GlaabP—
- Pien og er anlagt ved naturalarbeide før 185O, er overordentlig
