Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/321

Denne siden er ikke korrekturlest


3I0 LISTER OG MANDALS AMT. . denne ved høie fjelde. Efter sin naturlige beliggenhed iøvrigt er Grindum at betragte som Undalens egentlige afslutning. — Undalen har en længde af 5 a 6 mil, regnet fra havet ind- til udspringet af UndalSelven oppe i Grindum. Øverst oppe i dalen er høie fjelde, og forsækningerne mellem disse er tildels skog- l)evoksede. Mandalselven danner straks ved udspringet Grindumvatn, der er omgivet af høie fjelde, sparsomt besatte med skog. Den østlige fjeldstrækning gjennemskjæres af Selandsdalen, en sidedal til Undalen. Saavel ude ved mundingen af samme som langs de fla.dstrakte aaslier langs dalen er der betydelige furuskoge, hvorfra aarlig fremdrives last til flødning gjennem Undalsvas- draget Efter et forholdsvis kort elveløb danner Undalselven atter to temmelig betydelige indsjøer, Øvre og Nedre Øidnavatn; de er kun skilte ved en smal landtunge. Fjeldene aftager her i høiden, og skjønt de kun i sjeldne til- fælde er skogklædte op til de øverste høi(ler, rager de dog ikke op over skoggrændsen. Lierne paa østkanten af Øidnavøtn er noksaa rigt bevokset med furuskog, og da dalsiderne skraaner langsomt, indtager de et forholdsvis betydeligt areal. Strækningen paa vestsiden af vasdraget har ingen betydelig naaleskog, kun i egnen ovenfor Byremo samt paa landtungen, der adskiller Øidnavøtn fra hinanden, danner furuen sammenhængende skog; iøvrigt er disse aaslier enten blotlagte eller kun sparsomt bevoksede med løvskog Der sælges meget sagtømmer og anden større rundlast og noget Smaatømmer, props og lignende. Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 30 kr. og den almindelig dimension 8 tommer 12 fod fra roden. Der sælges lidt brændeved; middelprisen i 1900 pr. meter- fav11 brændeved var: 6 kr. for birk, 4 kr. for furu, 4 kr. for gran. Desuden sælges en hel del tøndestav. Næsten al skog eies af bygdens indvaanere. Der er lidt snaumark skikket for skogkultur, og der fore- gaar lidt saaning og plantning og udgrøftning af skogmyr samt indsamling af kongler for frøklængning. De bedste skoggaarde i herredet er: Rejvnes, Haar-Ivei(l, Gr-iml:ma, østre og Vesfre Svin(lal, ](oll:mgtcPeid, Sel(md, Lel(md og Udbosfa1l. Til gaarden ()l1’)’C Øidne, Vaar-dal, Om-e Flotforp, østre SCimlaZ, Kollzmgtveid, —S(1l(m(l, ]J(’Z(lIl(Z og IJ(Ibosta(l ligger flere myrer; de be- staar af mosemyrer og ligger paa l1eierne, hvorfor de er uskikke(le for dyrkning. -