Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/329

Denne siden er ikke korrekturlest


318 1.1STEH 0G MANnA1.s AMT. Dalføret, som fra Eiksaa gaar mod vest til Handelands- gaardene, udvider sig ved disse gaarde til en temmelig betydelig bredde, hvor der er flere smaavande og talrige gaarde. Ved gaarden Kylland udmunder dalen i Mandalsdalen. Fra det her om- talte dalføre gaar igjen talrige trange skar saavel mod nord som mod syd. F jeldtoppe er nord for Olavsdalen Skaarejjeld. Mellem 0lavsdal og Veiaaens dalføre ligger Ræverøisa, l“’(etiug- jjel(l og I—[ommej)“eld, af hvilke det førstnævnte er det betydeligste Mellem Veiaaens dalføre og Hovasdalen ligger Midtkjønhei(1. Bratfej)“eld, Buliknuden og Klovsteinsheia, de to sidstnævnte paa grændsen mod Hornnes. Øst for Epteaaens dalføre ligger Løc1—dalsheia samt 1S’olliknuten, sidstnævnte paa grændsen mod Hornnes. Mellem Epteaaens dalføre, dalføret forbi Handeland og Hovas- dalen ligger Heste-, Sandvas— og Mjaavasheia og LognaJffeld lige øst for Aaseral ki1—ke; endvidere Kirheheia, Nævdalsheia, et af denne stræknings mest dominerende punkter, Vestej)eld, Aamdat9— og Tim(lal-S—heia. Syd for det forbi Eiksaa og Handeland gaaende dalføre ligger Lindejjeld, Snejjeld, temmelig dominerende, det trigonometriske punkt Skibeheia, 622 m. høit, Jonsheia, Viaa.sjøiven, Stu1homhei, Bytteskarknuten, Multehei, Ognhusjjeld og endelig Noraajjeld, en med skog bevokset aas paa grændsen mod Grindum herred. Nord for Mjaa— og Sandvatu har fjeldene for det meste ret- ningen øst til vest. Lognada1 (Stordal) med dens fortsættelse Man- dalen er, hvor den kommer ind fra Bygland herred, en trang fjelddal, dog ikke med meget steile sider; dalbunden udvider sig kun et par steder ved vande; der er kun lidet dyrkbar mark, og behygningen er kun en enkelt gaard og nogle sætre. Dalbunden ligger forholdsvis dybt og har ikke noget særdeles stærkt fald. Ved Lognavatn, hvor dalen skjæres af Fiskeaadalen med dens nordlige fortsættelse Tjaldalen, udvider dalbunden sig til et bredt bassin, Lognavatn, og her er et bygdelag, almindelig kaldet Logu3— vasdalen. Nedenfor Lognavatn bliver dalsiderne steilere, medens dal- bunden tiltager i bredde og er godt bebygget, navnlig ned imod nor(lenden af Ørevatn, hvor den støder sammen med den vest- ligere liggende Ljoslauds— eller Breilandsdal, Aaseral herreds andet hoveddalføre. Ved dette vande nordende er forholdsvis betydelige stræk- ninger sletteland, med 4 gaarde — den saakaldte Kirkebygd. Ne(lenfor kirken optages dalbunden næsten helt af Ørevatn, der har steile bredder, som kun levner lidet rum for dyrkb31’