Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/330

AASEnA1. HP:HRHo. 319 mark. Ca. 4 km. nord for Ørevatns sydende bøier dalen af i sydøstlig retning, først som en smal dyb kløft, men den udvider sig snart ved flere smaavande og endel gaarde, og gaar fra Aaseral herred ind i Grindum herred. Strækningen mellem Mandalen, den sydlige del af Ørevatn og Verdalen er en i høiden forholdsvis flad fjeldstrækning med stærkt fald mod Manda-len. Der er endel ikke synderlig fremtrædende toppe, saaledes HøgGffeld, Glugvarheia og Knappen. Kun i det nordvestre hjørne af denne Strækning mod Ørevatn er lidt dyrkbar mark. Verdalen er et dalføre, som kommer ind fra Hægebostad herred, men kun den nederste del med et par gaarde tilhører Aaseral herred. Strækningen mellem Lognadal (Stordal) og Ljos- landsdalen (Breilandsdalen) er i den nordre del, hvor den støder til fjeldstrækningen paa Setesdalens vestsidei Bygland hei-red, 8—10 km. bred, men den smalner af syd for Ljoslands- og Log12avafn og gaar som en kile ind mellem Lognadal (Stordal) og Breilandsdal, indtil den ender, hvor disse dalfører gaar sammen i egnen om Aaseral kirke ved nordenden af Ørevatn. I den nordlige del er en sammenhængende fjeldstrækning, kun den østre del er ved den dybe Tjaldal skilt fra den øvrige del, med hvilken den dog hænger sammen nordligst i Aaseral herred. Overfladen har afvekslende fladere land og aaser; i mel- lemrummet mellem aaserne ligger talrige smaa fjeldvande. Længere mod syd er der flere tverdale og skar, og toppene aftager i høide. Dale og skar i denne del er: ])atdal begynder nær Skriver- knuten og gaar i sydlig retning, idet den snart bliver en dyb dal. I den nedre del ligger det betydelige Tjaldalsvatn, og ved nordenden af dette er nogle gaarde Dalen udmunder mod Logna- vatn ligeoverfor Fiskeaadalens munding i hoveddalføret. Dalen har i den nedre del steile dalsider, navnlig paa østsiden. Hamkuldal ligger vestfor og gaar omtrent parallel med Tjal- (lal; den er et dybt dalføre, der mod nord forløber mod fjeldet, Og mod syd udmunder den i hoveddalføret et stykke nedenfor Lognavatn. Bliksaaens dalføre er i den østre del ikke synderlig dybt og har mange smaavande; mod vest bliver det steilt og smalt og ud- munder i Ljoslandsdalen ved sydenden af Ljoslandsvatn. Søndenfor disse dalfører er der talrige, tildels dybe. men korte 8kar mellem toppene, men disse korte dale eller skar har kun endel sætre og pladse. Inden det her beskrevne landornraade er der mange fjelde Og høider: