Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/339

Denne siden er ikke korrekturlest

328 1.1sTER OG MANDALS Arm-. for jordbrug, her er ofte anledning til engvanding og især paa heiegaardene, som i almindelighed har bedre jord end dalegaardene, til myrdyrkning. Større strækninger særlig egnet for dyrkning er der ikke, men der er flere mindre, hvoraf kan nævnes: Kvesmonen, Gards- karten i Kirkebygden, Vormelimyren ved gaarden Vormeli, og Storomyrere, som ligger mellem gaardene Ljos1and og Breiland. Jorden er bakket og stenet. I de senere aar er endel nyland opryddet. Dyrkning og avl af engfrø er blevet mere almindelig. Brugen af forbedrede redskaber og maskiner er ogsaa blevet almindeligere. Antallet af slaa— og meiemaskiner var 1O i 1900. Naar enkelte gaarde undtages, er hjemmehav nene gode og tilstrækkelige I den nordvestlige og nordre del af herredet er store og gode driftebeiter, som bortleies. Form-rigt er der næsten overalt gode fjeldbeiter og fjeldslaatter omkring eller i nærheden af gaardene En stor del fjeldbeiter benyttes som driftebeiter, saasom Gardsheierne, Breilandsheien og Ljoslandsheierne; det øvrige be- nyttes til sæterbeite, naar folk er paa fjeldet og slaar hø. Hver gaard har gjerne flere sætre, hvorhen alle folkene flytter en del af sommeren med kreaVturerne. 0pimod høifjeldet har driftebønder tilhold. Driftekarerne, som spotvis kaldes «heiherke», drager, naar sneen gaar op paa fjeldene, med indtil et par hundrede stykker storfæ, flere hundrede smaakreaturer samt nogle ungheste hver, som de enten har kjøbt eller paataget sig1at gjæte sommeren over mod betaling af eierne. Disse kreaturer drives da om høsten, naar de er blevet fede, til Kristiansand, Mandal eller bygderne deromkring, hvor de sælges som slagt Undertiden ligger driftekarerne kun med faar og gjeter og har da ikke sjelden lOO0 stykker eller mere at vogte. Kreaturhold samt fjærkr-æ i Aaseral herred: 1890. 1900. Heste l31 l83 Storfæ l 276 l 235 Faar l 775 1 483 Gjeter l 941 I 302 Svin 7O 46 Hans 772 530 Ænder ....... — 5 Det stedegne kvæg ligner setesdalskvæget og tildels sire(lals- kvæget.