Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/340

Denne siden er ikke korrekturlest


AAs1ǫ:nA1. HEnBE1). 329 Storfæet er blandet dels med telemarkskvæg og lidt med lyngda1skvæg. Den gamle smaa sauerace er opblandet med cheviot (høifjelds- og lavlandsracen). Der sælges mange husdyr. Der kjøbes“ heste til bygdens forsyuing og handles meget med heste især fra Vestlandet. Faareholdet er aftaget noget, men svineholdet er tiltaget. Der sælges lidet kjed og flesk. Melkeproduktionen er tiltaget, men Salg af melk er af liden betydning Noget Smør og Ost sælges. Man lægger sig nu efter bedre stamkreaturer. I Aaseral er tre ysterier: Eikerapen gjetostysferi begyndte i 1899. I 1900 indveiedes 7000 kg. melk, hvoraf er produceret 600 kg. ost. Skummemaskine med haandkraft benyttes Kraake-stol ysteff begyndte i 1900. vI 19O0 indx-eiedes 8000 kg. melk, hvoraf pro- duceredes 65O kg. ost. Skummemaskine med haandkraft benyttes. Reiarsdal —xysteri begyndte i l900. I l9OO indveiedes 65O0 kg. melk, hvoraf produceredes 54O kg. ost. Skummemaskine med haandkraft benyttes Skog. I herredet vokser mest furu og birk, desuden asp, or, lind, alm, løn, hassel, selje, rogn, heg, gran, krossved, brakal, vier, ener, ek, barlind. Eken naar i Aaseral med enkelte træer op til Ekill, henimod Logna, eller op til 35O meter. Lognavatns omgivelser har mest løvskog af birk, derhos furu. Grændsen for furuen kan maaske sættes til 2OO meter over Logna- vatn, altsaa til ca. 8OO meter, og birkegrændsen1O0 meter høiere. Den mest væksterlige skog er furuskogen; dernæst granskogen, birkeskogen og aspeskogen. Ekeskogen synes ikke at være synderlig væksterlig. Aaseral heri-ed er i dalene og de lavere dele af fjeldlierne bevokset med skog, medens fjeldnuterne i regelen er skogbare eller kun bevoksede med dvergbirk. Skogene er i de lavere strøg mest furu og tildels gran, samt i de høiere dele birk. Naaleskog, tildels tømmerskog, vokser langs de store dal- fører Lognavasdalen og dens fortsættelse Mandalen (Stordalen), Breilandsdalen, paa begge sider af Ørevatn samt paa de lavere aaser paa estsiden af Mandalen og paa fjeldtungen mellem Sto1—aa Og Verdalsaa. I Hamkuldalen. er skog til husbrug; fra Reiarsdalen og ’I’jaldalen kan sælges lidt. De gaarde, for hvilke trælastsalg er af nogen betydning, er gaardene ved Lognavatn og i Lognadalen, især Nordg(1arden, Smed-