Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/349

3.38 1.1STER OG MANnA1.S AMT. vatn, hvor anlæg af en bygdevei med statsbidrag er projekte1—et (kfr. afsnittet om hovedveie). Heller ikke de forskjellige gamle rideveie fra den sydlige del af Aase1—al over til Hornnes er ganske uden betydning, idet de danner gjenveie til jernbanen og Kristiansand. Form-rigt kan nævnes veie fra den private bro over Mandalselven nordenfor Kyl- land til en del gaarde omkring den søndre ende af Ørevatn m. v. Aaseral herred var i 1899 delt i l1 skolekredse med 208 undervisningsberettigede børn, 5 lærere. .;;—.í.Ý—.: —- Nordre Undal heri-ed. Nordre Undal herred (195.80 km.2, i 1891 1833 indbyggere i 190O 1 682 indbyggere) udgjør Nordre Undal præstegjeld og be- staar af Vigmosta(l sogn og Konsmo sogn. Det er et lensm(mdsdistrikt og et thinglag. Undalens gamle navn var Auðnudalr af elven Au()na. Vigmostad Sogns gamle navn var Vigm-cm(larstaða sökn. Konsmos navn var i 1390 skrevet Kona.s-mo, l435 Kono”gsmo. Nordre Undal herred ligger paa begge sider af Undalselven og i den vestre del af Mandal fogderi. Nordre Undal hovedkirke, Vigmostad kirke, liggeri Nordre Undals søndre del under nordlig bredde 58“? 12‘ O“ og under længde vest for Kristiania meridian 3Ó 23‘ 8“. Nordre Undal herreds største udstrækning fra nord til syd er 28.2 km. og fra øst til vest 11.3 km. Herredet omgives af Bjelland, Grindum, Øislebø, Laudal, Sen(lY“8 Undal, Lyngdal og Hægebostad herreder. Herredet har ingen øer. Nordre Undal herred indbefatter landet paa begge sider af Undalselvens nordre del, og i dennes dalføre ligger den største del af bebygningen og ellers paa heierne vest og øst for dalen. Herredet er rigt paa skog. Undalen deler herredet i to omtrent lige store dele. Fjeldene er ikke særdeles høie, men tiltager i høide nordover. I den søndre del veksler lave aaser, enkeltliggende isole1’G(îC fjeldknauser og flade heistrækninger. Fjeldene er mest nøgne Og