Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/361

Denne siden er ikke korrekturlest


350 LISTER OG MANDALS AMT. i egnen ikke ua1mindelige gravkammere, som er nedskaaret i jord- bunden. Regelen er nemlig forøvrigt, at grave fra denne tid har været anlagt paa den naturlige jordbund, og at haugen har været lagt op omkring kammeret eller gravurnerne. I kammeret fandtes lerurner, broncespænde m. m. Ogsaa paa Str12s-land aabnede Lov-ange en gravhaug fra ældre jernalder-. Fra samme tid haves et par gode fund fra Valan(l og ikke mindre end 5 tildels meget inter- essante fund fra Løland, bl. a. indeholdende et glaskar. Dette sidste fandtes i samme haug, ihvilken der ogsaa gjordes et meget rigt fund fra yngre jernalder bestaaende bl. a. af stykker af et broncekar med emaljerede hanker, 65 perler af glas, karneol og bergkrystal, rembeslag af sølv, ovale spænder, smykkesager af sølv, skaalvægt af bronce med 4 lodder af bly m. m. m. De to andre fund fra yngre jernalder er fra Eigeland og Vivl(mo. Paa Spilling er gamle gravhauge. Alle er undersøgte, ogi flere fandtes oldtidslevninger. “ Mange fortællinger om hændelser i fortiden verserer i bygden, og alle beskjæftiger sig med bygdens anliggender. Der fortælles, at ved sortedøden skulde hele herredets be- folkning dø ud, og dalen, der blev øde, blev kaldt 0uendalen eller Auendalen, et navn der senere er forandret til Undalen. Det gamle navn har, som før gjentagne gange omta1t, været Auönudalr af elven .4uðna. “ Et andet sagn knytter sig til gaardene Hægebostad og Spilling, som efter sortedøden siges at have været nabogaarde. Ved bestemmelse af grændseskjellet mellem disse gaarde, som kun havde en eier hver, følte hægebostadmanden sig brøstholden. Spillingsmanden sagde da, at hægebostadmanden skulde faa til eie et saa stort jordstykke af hans eiendom, som han kunde slaa til daure (i en «daures ript»). Manden, som hed Kjaaling, slog ikke videre nøie, men hurtig for at naa over megen mark, hvorfor stykket fik navn af Kjekseteigen af kjekse, det vil sige «hakke af». Efter arbeidet satte Kjaaling sig ned paa en nærliggende bakke for at spise daure — af fladbrød i sur melk («sold»). Han spiste med saa stor appetit, at han døde paa bakken straks bagefter. Bakken, i hvilken han ogsaa blev begraven, fik navn efter ham og kaldtes Kjaalingsbakken; men begge navne, Kjekse- teigen og Kjaalingsbakken, lever endnu. Kjekseteigen har indtil for faa aar tilbage tilhørt gaarden Hægebostad. Nær grændsen mod Kvaas anneks i Lyngdal herred ligger gaarden Skopteland. Her er miner af en gammel befæstning. Saavidt man kan se, har fæstningen været en firkantet stenredut med et udenværk foran indgangen. En stenhytte eller noget lignende synes at have