Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/367

Denne siden er ikke korrekturlest

356 1.1STP:R OG MAN1)A1.S AnT. rundede, bag hinanden liggende rækker af knauser, der ofte er bedækket med en række større og mindre stene eller vandreblokke. Længere op i landet hæver fjeldene sig vistnok ikke til nogen betydelig høide, men landet er mindre sønderskaaret. Mange fjelde er her overgroede med mos og lyng, hvortil kommer lidt løvskog, tildels blandet med furu. Undalen, herredets hoveddalføre, har retning omtrent fra nord til syd gjennem hele herredet og deler samme. Undalen skilles fra nabodalførerne, Mandalen i øst og Lyngdalen i vest,“ved heier paa 1O—15 km. bredde. Dalen er, navnlig i sin øvre del, trang med — temmelig steile fjeldsider; længere nede bliver den bredere, og bunden bestaar af lave sandmoer, dækket med et lag af muldjord af ringe mægtighed. Fra Va1le kirke gaar Trædalsdalen som tverdal i sydøstlig retning og skiller kystlandet fra den indenfor liggende, mere sammenhængende fjeldstrækning. Dette dalføre fortsættes mod vest paa den anden side af Undalen i en mindre dyb forsænk- ning, hvorigjennem hovedveien gaar, forbi Tarvatns nordende til Lenefjorden. V Strækningen øst for Undalen og nord for Trædals- dalen har ingen fremtrædende toppe undtagen i den nordligste del, hvor Drøpta, et temmelig høit, paa sydsiden steilt fjeld, hæver sig, skilt fra det trigonometriske punkt Hagla, 344 m., ved et smalt, men dybt dalføre. Hagla ser ud som en kalot eller som en rund kage og naar op over andre høider paa denne kant. Begge disse fjelde tjener som sjømærker. Forøvrigt veksler paa denne Strækning lavere aaser, smaadale, myrer og vand. Der er lidt løv— og furuskog. Paa nordsiden af Trædalsdalen naar Gungse- heia 201 m., længer øst hæver sig Vraaheia til 262 m. Landet vest for Undalen og nord for skaret mel- lem Tarvatn og Lenefjorden har i det hele samme ka- rakter som landet paa østsiden, dog er fjeldene goldere og over- fladen mindre vekslende. I den nordøstre del ligger Tronstaddalen, gjennemstrømmet af Risdalsbækken, hvilken flere steder danner ind- sjøer. Tronstaddalens og Undalens sider er skogbevoksede. Vest- ligere bliver heien nøgen og endog kun sparsomt bevokset med græs; hist og her ligger en heiegaard, der hvor naturen har været mindre karrig. I den vestlige del, ved gi-ændsen af Ly-ngdal herred, hæver Versmohei sig til en høide af 300—-35O m. Strækningen syd for Trædalsdalen og dens fort- sættelse i skaret fra Tarvatn til Lenefjorden er delt ved Undalen og Tarvatn. Her er mange smaatoppe og dalfører med flere tverskar. Ingen af toppene har nogen stor høide, men flere benyttes som sjømærker, saaledes Skjeggesfadhornene, 202 m.,