Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/372

Denne siden er ikke korrekturlest

SØNDRE UNDÅL Hr-:unEn. 361 v-eiedes 246 693 kg. melk, hvoraf produceredes 9700 kg. s1nør. Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes damp. Foss og Grislebygdens meieri begyndte i 1896. I 1900 indveiedes l53510 kg. melk, hvoraf produceredes 6126 kg. smør. Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes vand. Skog. I herredet vokser furu, gran, birk, ek, or, ask, asp, alm, rogn, selje, lidt hassel, barlind, løn, lind og vier. — De skogdannende træer er furu og birk, der er lidet gran, enkelte ekelunde. Af løvskog afsættes aarligt meget, dels i form af bark, dels i form af tøndestav. De til begge sider af dalen ovenfor skogbeltet liggende heier, hvor der er endel gaarde, har lidet skog i behold. Der, hvor ved mangler, benyttes torv til brændsel. Jordsmonnet inden Undalen er fattigt og bestaar næsten ude- lukkende af skarp sandjord, ligesom skogene i det mindste i den øvre del af lierne har en ubesky“ttet beliggenhed. Skogene aftager, eftersom man nærmer sig mundingen af dalen. Ved Vigeland eller Valle kirke, Ve mil fra Mandalselvens udløb, vokser saaledes furuen ganske spredt; den ophører omsider ganske og afløses af løvskog, der fortsætter langs vasdraget i form af en smal stribe. Hvor opdyrkning ikke har fundet sted, findes ogsaa langs dalbunden nogen løvskog udbredt. De ulige største naaleskoge, Undalen endnu eier, tilhører den øvre del af samme udenfor herredet, nemlig egnen omkring Øidna- votn samt Grindum herred. I den midtre og søndre del af dalen er der for det meste last af mindre dimensioner; løvskogen har her en forholdsvis større udbredelse og spiller en temmelig vigtig rolle i disse distrikters skoghusholdning, da nemlig den lette kommunikationsforbindelse med havet gjør, at saavel veden som de øvrige biprodukter med fordel lader sig afsætte. Tilgodegjørelsen af saavel naale— som løvskogen i form af tøndestav er meget almindelig, og der er flere cirkelsage langs vas- draget. 0veralt, hvor dette brug er almindeligt, gaar hugsten for en væsentlig del løs paa ungskogen, da skogen paa denne maade kan nyttiggjøres ned til de mindste di1nenSioner, hvilket jevnlig har til følge, at skogfladen blotlægges, uden at der levnes skog til besaaning af denne. De til Søndre Undal herred hørende kystlandskaber til begge sider af Mandalselvens udløb er kun yderst sparsomt be- vokset med skog; den indskrænker sig i almindelighed til nogen løvskog, bestaaende af birk og ek i blanding, og dækker for det meste kun bredderne langs fjordbugterne eller de mere lunt til- Iîggeude forsænkninger mellem fjeldene.