Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/394

Denne siden er ikke korrekturlest


SPANGERE1D HERRED. 383 Skjærgaardens øer er faa og ligger spredt, saa de ikke be- skytter mod havet. Længere ude fra kysten ligger Vaar-øeme i en afstand af 6 km. fra det nærmeste faste land; de bestaar af 2 større og en mængde mindre øer og skjær. Ved Indvaare er 3 stoppepladse og paa LejË9ø en skibs- kirkegaard. 1.7 km. udenfor Udvaare, den ytterste af disse øer, ligger Gjæslingerne, 2 skjær omgivet af grunde, der udgjør den sydligste del af Norge og ligger under 57Ò 57‘ 32“ nordlig bredde og 30 30‘ 56“ længde vest for Kristiania meridian, imedens den sydligste spids af Lindesnes, Norges fastlands sydligste punkt, ligger under 57Ó 58‘ 37“ nordlig bredde og 3Ò 40‘ 22“ vest for Kristiania meridian. Gjæslingerne konkurrerer“i saa henseende med Kraaga og Odknappen i Halsaa og Hartmark herred, der efter kartet ligger under nordlig bredde 570 57‘ 22“. Vest for Lindesnes gaar GrønsJfford ind ca. 11 km. til Jaas1md elIer, som det af sjømændene kaldes, Jersund, et smalt Sund, hvor- igjennem Grønsfjord staar i forbindelse med Lenefjord, hvilken fjord mod syd gaar ned til Spangereid og mod nord naar ind i Lyngdal herred; den har en samlet længde af ialt l0 km. Saa- vel Grø11sfjord som Lenefjord er rene og dybe; Grønsfjord har steile bredder.“ AnkerpladSene i Grønsfjord er kun faa; inden Spangereid herred Skraav“igm og Fald-9tadvigen i fjordens inderste del. I Jaasund gaar stærk strøm, der Skifter med ebbe og flod. Lindesnes —fyr er før omtalt (bind I, pag. 543). 1799 byggedes, som før berørt, et taarn, hvor fyrkurven var anbragt i fri luft. I 1822 forandredes det til et lukket blusfyr, der første gang tændtes l5de november l822. Endelig blev taarnet ombygget i l853. Fyret er opført paa gaardene Stusvigs og Nedre Vaages fælles udmark. Ja(—ob Baden, som reiste i denne egn i 1799, leverer en ind- gaaende beskrivelse af fyrene paa Lindesnes og Markø, af hvilke det første samme aar var blevet opført af den skotske murmester Johnston. Der var nu paa tale at lade de hidtil anvendte kul- fyre, til hvis behov der aarlig medgik 88 læster stenkul og 6O favne ved, afløse af lanterner, der ansaaes for at være meget mere praktiske og besparende. «Dette nes,» vedbliver han, «er den farligste pynt paa hele Vestkanten; thi hele Nordsjøen bryder her “med en uhyre styrke, og det synes utro1igt, men mange lodser har enstemmig fortalt mig, at havet undertiden har-saa dan styrke, at det slaar bølger til det øverste af Nessefyr, der er 50 favne høit over vandet, og det med den rasenhed, at døren til fyrmandens bolig, som ligger paa tinden, er sprængt op og