Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/401

Denne siden er ikke korrekturlest


390 LISTER OG MANDALS AMT. langt overveiende del. Desuden forekom dog smykker, vaaben og redskaber. Det mærkeligste af de her fundne stykker er to smaa menneskefigurer af ler. Den sparsomme forekomst af old- sager kan vel forklares dels af ligbaale1s meget kjendelige øde- læggelser, dels af, at meget er fortæret af den skarpe sandjord, hvori sagerne har ligget. Desuden var de fleste hauge meget fugtige i bunden, hvor i regelen graven fandtes; paa nogle steder var her en formelig sump. Mangelen paa oldsager gjør det der- for i de fleste tilfælde meget vanskeligt at afgjøre, om man har mands— eller kvindegrave for sig. Af samme grund bliver det ogsaa vanskeligt nøiagtig at bestemme grav-enes ti(l; efter flere omstændigheder maa de dog henføres til tiden før 5OO eft. Kr. Samtlige grave laa paa gaardene Fr-(Psthus og Midbo. Af andre fund fra ældre jernalder kan nævnes et fra G—itl(ɔvaag. Her fandtes (‘1 paa samme sted tæt ved siden af hverandre» et lidet beslagstykke af sølv, ornamenteret bl. a. med 2 dyrehoveder i mellemjern- alders stil, 2 forgyldte hægtespændeknapper, fragmenter af en hel del lerkar, nogle ubrændte benstykker af hest og et af bjørn, tildels splintrede af menneskehaand m. m. Fundet tyder nærmest- paa en boplads. Endelig kan nævnes fund fra Gare og Vask-e Reme. Af de af Rygh undersøgte grave, var, som oven nævnt, en ikke fra ældre jernalder, men viste sig at tilhøre yngre jern- alder. Dette var ogsaa den mærkeligste af samtlige grave; haugens form var nemlig meget eiendommelig. Haugen var en af de mærkelige fornlevninger, som man har kaldt «baadstøer:“), «skibs- stader» og lignende, og som man har forklaret paa den maade- som navnene antyder: som indrettet for deri at sætte fartøier paa land. Den bestod af en opkastet vold i form af en hestesko. Hele volden blev gjennemgravet og i det ene hjørne fremkom et rigt gravfun(l fra yngre jernalder. Her fandtes en hel del smykker, glasperler, 5 sølvmynter, alle gjennemborede og altsaa baarne som smykker; en af dem er fra Ludvig den fromme. Desuden fandtes en hel del redskaber m. m., som viser, at graven er en kvindegrav; efter mynterne at dømme maa graven skrive sig fra yngre jernalders tidligere del. Den ovenfor beskrevne gravhaug tilhører kun yngre jernalder. De andre to fund fra yngre jern- alder er et fund af to guldarmringe fra Nedre Vaage og et grav- fund fra GaV—e. Peder Claussøn skriver om Spangereid: «Paa dette Sted hafuer Konning 0luff Tryggessøn holdet Møde i sin Tid, oc staae endnu store Steene opreiste, der som hans Mænd hafue skiødt i kamp met huer andre: der hafuer oc den stercke Skyttere Einar Tambeskielfuer skiøt en Piel en halff Fierding langt met sin Bue Tamb, om vi skulle troe Røctet Oc- Stenene som der opreiste ere.»