Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/428

Denne siden er ikke korrekturlest


vANsE H1ÐB11 P:1). 4 1 7 Hvorfra havnen har faaet sit navn, Lushavn, som er dens rette navn, vides ikke med sikkerhed, men sandsynligvis har den faaet navnet af det lille trange sund, som nu kaldes Sundet; dette er en del af havnen, og et fartøi kan ligge der med land paa begge sider. Lus- havn skulde efter dette egentlig være navn paa denne del af havnen og er brugt spottende til at betegne, hvor liden plads der var paa dette sted, ligesom navnet Lúsakaupangr for den gamle kjøbstad Kaup- anger i Sogn vel har taget hensyn til, at byen var liden og ubetydelig. At Lushavns egentlige navn skulde være Lu(—iehavn, er neppe rigtigt ’ Paa Hummar(lus, det gamle Unnardys, ligeledes i Vanse, der hvor Magnus Erlingssøn laa i 1184 med sin flaade, er der paa lignende vis en liden kjeile, og de gamle synes at have yndet deslige smaa havne, hvor de kunde ligge skjult og vel fortøiet med taug i land til begge sider, men deres skibe synes ikke at have været store. Lushavn havn dannes af fastlandet og øen Sandøen straks søndenfor Eigvaag. Sjøvinden staar temmelig stærk ind. Med alle vinde fra vestnordvest igjennem nord til østsydøst kan man komme ud herfra, og skibe, som ikke stikker over 12 fod, kan gaa igjennem flere løb og benytte mere vestlige vinde. I krigs- aarene havde Lushavn betydelige indtægter ved kaperier. I 1825 havde stedet 27 huse med 18O mennesker i 31 familier. 1 190O var der huse med 130 indbyggere. Ved Lushavn tol(lstation er et enetages vagthus af tømmer, af fladeareal 5.38 m.2, opført i 1847. I)e bedrifter, som i kapertiden er udførte fra Eigvaag og Lushavn, er berørte tidligere (bind I, pag. 641 og følgende). Lister eller Gunnarshaug fyr er før omtalt (bind I, pag. 542 og 544), det er oprettet i 1836, først som blinkfyr, siden opførtes i l852 endnu 2 fy-rtaarne, og alle 3 gjordes faste; endelig om- byggedes fyr-et i l873, og nu er her igjen kun ét fyrtaarn. Varnes j’yr er et fast ledfyr og sees først, naar fartøiet er fri af Listergrunden. Vanse heri-eds matrikulskyld er 1514.16 mark. Vanse herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 125 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde en gjennemsnitsskyld af 12.11 mark. Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i 124O særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved folketællingen i 1891 var samlet i 981 selvstændig beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 1.54 mark. Ved udgangen af 1895 var antallet af særskilt skyldsatte brug l323, og ved udgangen af l9OO var antallet af særskilt skyld- satte brug 1445 med en gjennemsnitsskyld af 1.()5 mark. 27 — Lister og Mandals amt II.