Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/443

432 LIS’I’ER OG MANn.x1.S A1HT. HoskuI(lsne.s, af mandsnavnet Hǫskuldr. Jørsfad, sandsynligvis af mandsnavnet .]ǫrcmdr, der senere er flydt sammen med Jørgen Kalleberg er dannet af mandsnavnet Karli. Knud-9tad, sandsynligvis af mandsnavnet Kmítr eller maaske af knúfr, fjeldtop, nut. ]—laastad er muligens at forklare af mandsnavnet Raði. Reisvold er at forklare af mandsnavnet Reiðarr eller Reiðuljr. Skistad, sandsynligvis afledet af mandsnavnet Skiöi, men kan maaske henføres til elvenavnet Skiða. Skollei:old, sandsynligvis af mandsnavnet Skolli. Sl(—insi;()ld, enten af mandsnavnet Steinn eller af et andet med Stein som første led sammensat personnav11, maaske ogsaa af appellativet stei)m, sten. Tomstad, sandsynligvis af kvindenavnet þorný, men kan ogsaa kanske henføres til kvindenavnet þörmm eller til mandsnavnet þorlýǫru. Um:ardys er sandsynligvis at forklare af kvindenavnet (ÏIlllI’; maaske ogsaa af et af personnavnene Uni, ZÝR(l8S eller .lm)zm. V(1M(‘lan(l kommer sandsynligvis af mandsnavnet V(1tti eller af Veir-liði. O l d f u n d: Stenalder . . . . 65 Bron(Pealder . . . 8 Ældre jernalder . . 79 Yngre — ..... 19 Tilsammen 1 71 Lister og Mandals amt indtager med hensyn til oldsagernes antal og fordeling en særstilling inden landets amter, men endnu mere indtager Vanse herred en særstilling blandt amtets øvrige herreder. Af amtets 5l4 fund er ikke mindre end 17l at henføre til Vanse, det vil sige Va. Grunden hertil maa først og fremst søges i de naturlige omstændigheder. Denne jevne landstrækning, som vel allerede i forhistorisk tid har været skogles, maa have frembudt mange fordele for befolkningen i gamle dage, og dette maa være grunden til, at den allerede tidlig fik en talrig befolk- ning og derfor nu indeholder en rigdom paa oldtidslevninger fra alle forhistoriske perioder En meget vigtig medvirkende grund til, at der allerede i stenalderen fandtes en talrig befolkning, eP ogsaa den, at her forekommer stykker af flint blandt Stenene- hvilke er ført hid under istiden. Paa flere steder findes endnu den dag idag ofte naturlige flintblokke af et barnehoveds størrelse-